23948sdkhjf

1.500 upcyclede bildæk reducerer støjen på hospitalet

Den snart to år gamle virksomhed, Scan Underlay ApS, blev grundlagt i 2015 af Carsten Andersen, der i mere end 20 år har udviklet og produceret maskiner til industrien.

Carsten Andersen opfandt en mulighed for at forbedre gulves akustiske egenskaber. Virksomheden udviklede og lancerede deres nye produkt ”lyddugen” - et tre millimeter gummitekstil, der lægges under gulvets slidlag, og som mindsker støjniveauet i og omkring lokalet markant – lyddugens brugbarhed stod hurtig klart.

- Vi lancerede produktet i 2. halvår af 2016, og efter et intenst test- og udviklingsforløb med MT Højgaard og Riis Akustik, viste det sig, at vi var fire decibel bedre end behovet og forskrifterne krævede, og vi fik til opgave at levere til Slagelse Sygehus’ nye bygninger, fortæller Carsten Andersen.

Scan Underlays underlag er lavet af gummi - men ikke hvilken som helst gummi. Det patenterede gummitekstil fremstilles fra upcyclede bildæk. Det betyder blandt andet, at der ikke kan gro og bo bakterier i underlaget, og det forvitrer ikke og falder sammen af alkalier i betongulvet. Den store forskel findes dog i materialets sammensætning.

- Forskellen på vores produkt og dem der også findes på markedet, er at der i vores gummitekstil er en ”svævende masse” i tekstilvævet. Denne masse består af 30 millioner partikler per kvadratmeter, der kan vibrere og har rum til at rykke rundt, så lyd kan diffundere ud i laget uden at kunne komme videre, forklarer Carsten Andersen.

Gummitekstil-lyddugen kan reducere lyden med op til 26 decibel. Slagelse Sygehus havde dog også krav til den mængde vægt materialet skulle kunne stå imod. Vogne og tunge senge skal nemlig kunne transporteres rundt på sygehuset uden at gøre skade på lyddugen, eller få gulvet til at bue nedad. Det er dog intet problem for Scan Underlays lyddug at leve op til.

Der er lagt 12.500 kvadratmeter, svarende til 1.500 upcyclede bildæk, af Scan Underlays bæredygtige lyddug i de nye bygninger i Slagelse Sygehus. Lyddugen vil således sikre godt indeklima og gode lydforhold for patienter og personale mange år frem.

Fakta

  • Scan Underlay går meget op i den grønne tilgang til deres produkter. Alt gummi i materialet stammer derfor fra upcyclede bildæk.
  • Virksomheden har udviklet en teknologi, der gør det muligt at forarbejde brugte bildæk i Danmark til en rimelig pris. Derfor har Scan Underlay oprettet egen fabrik i Galten nær Århus.
  • Virksomheden er Indoor Air Comfort Gold certificeret fra EUROFINS.
  • Alle Scan Underlays produkter er optaget/registreret i databasen for byggeprodukter, som kan anvendes/indgå i Svanemærket byggerier.
  • De første udenlandske kunder er begyndt at få øjnene op for Scan Underlay, og virksomheden er begyndt at levere underlag til byggerier i London.
  • Læs mere på scanunderlay.com
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063