23948sdkhjf

Høreapparatskæmpe er årets mest shortede danske aktie

Høreapparatkoncernen GN Store Nord har haft et tungt aktieår og topper listen som Danmarks mest shortede aktie.

Det skriver Børsen.

Trods et fald på 82 procent siden toppen i 2021 har investorer fortsat store shortpositioner i selskabet, og aktien har i hele 2025 været den mest shortede danske aktie. Ifølge Finanstilsynet er 8,72 procent af aktierne shortet – et fald fra 10,8 procent ved årets start.

Shorting er en investeringsstrategi, hvor man låner aktier og sælger dem til den nuværende kurs i håb om at kunne købe dem billigere tilbage senere, hvor aktien er faldet og dermed tjene på kursfaldet.

- Investorer havde håbet på, at det værste var overstået for GN Store Nord, og væksten ville komme tilbage, men nu er selskabet ramt af fornyet usikkerhed fra told og makromodvind, siger Janne Vincent Kjær, analytiker i Jyske Bank til Børsen.

GN nedjusterede forventningerne til 2025 i april efter forhøjede toldsatser. Det udløste et kursfald på 12 procent. Produktionen flyttes nu fra Kina til andre lande for at imødegå risikoen. Analytikere fra både Jyske Bank, J.P. Morgan og Barclays ser stadig mulighed for en vending, hvis virksomheden retter sig eller USA undlader at indføre nye toldsatser per 1. august.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.056