23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på MedTechNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Demens: Online manual til sang og musik er nu klar - og gratis

Målgruppen til ny, gratis onlinemanual om brug af sang og musik i demensomsorgen er plejehjem, hjemmepleje og undervisere indenfor demensområdet - Aalborg Universitet og fire plejehjem står bag unikt samarbejde

Kunsten at bruge musikken i demensomsorgen skal være tilgængelig for alle omsorgsmedarbejdere. Det bliver den nu med en ny onlinemanual, der er udviklet af Aalborg Universitet i samarbejde med fire plejehjem i Danmark.



Resultatet er et konkret værktøj til brug af sang og musik i demensplejen, der tilbydes gratis til plejepersonale over hele landet.



Behov for nye indsatser

Forskningsleder Aase Marie Ottesen har gennem tre år stået bag udviklingen af onlinemanualen, der for nylig blev lanceret på to konferencer i Aalborg og i København.



- Der er et stort behov for at finde andre former for indsatser, der kan medvirke til, at personer med demens får et tåleligt og værdigt liv til trods for sygdommens uundgåelige udvikling. Ved bevidst og målrettet brug af sang og musik kan vi forebygge og reducere svære situationer, siger hun.



- Udfordringen i demensomsorgen er, at personen med demens kan blive usikker, hvis plejepersonalet har alt for travlt. Det har derfor stor betydning med en positiv indledende kontakt. Med en god start undgår vi, at personen bliver utilfreds og ikke vil være med til det, der skal foregå. En god start kan foregå med en genkendelig nynnen eller den samme sang, for eksempel hver morgen når man skal vække en person med demens, forklarer Aase Marie Ottesen.



Svære situationer

Svære dagligdagssituationer i plejen kan løses med genkendelighed, forudsigelighed og tålmodighed - og med brug af sang og musik som understøttelse.



- Kender man en persons musikbiografi, har man en unik indgangsport til at møde personen. Man bliver detektiv i egen praksis, så at sige. Grundprincipperne i demensarbejdet som forudsigelighed og genkendelighed kan understøttes af sang og musik og dermed indgå i omsorgsarbejdet, forklarer Aase Marie Ottesen.



Manual med video fra praksis

Medarbejdere og ledere fra fire plejecentre har sammen med Aase Marie Ottesen indgået som medforskere i udviklingen af manualen, med henblik på at sikre, at den blev realistisk og anvendelig i praksis.



Som medforskere har medarbejderne for eksempel bidraget til, at manualen er blevet internetbaseret, ud fra argumentet om, at plejepersonalet lærer bedst, når der anvendes videoer fra praksis. Manualen er funderet i en personorienteret tilgang og teoretisk er den inspireret af musikterapi og den musikterapeutiske praksis.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.104