Den danske supercomputer Gefion skal fodres med data fra undersøgelser af blandt andet kvinders menstruationscyklus, barnløshed og sygdommen endometriose.
Det sker med det formål at blive klogere på kvindesygdomme og i sidste ende kunne finde nye behandlinger.
Det siger David Westergaard, der er lektor på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og leder af Data Science ved Gynækologisk-Obstetrisk afdeling på Amager og Hvidovre Hospital.
Sammen med en række forskere og læger er han en del af et samarbejde med Danish Centre for AI Innovation (DCAI), der har givet adgang til supercomputeren Gefion.
David Westergaard pointerer, at forskning i kvindesygdomme notorisk har været underrepræsenteret af flere grunde. En af dem er, at kvinders biologi er mere kompleks end mænds.
- Kvinder oplever hormonelle svingninger gennem menstruationscyklus, der kan være graviditeter, og så er der overgangsaldersfasen, der egentlig starter, mange år før man stopper med at bløde, siger han.
Det medfører en højere kompleksitet i de datasæt, der skal bruges i forskning af kvinders sygdomme.
- Så historisk set har man faktisk fravalgt at kigge på kvinder, fordi det har været for komplekst. Det har krævet for mange ressourcer, men det er simpelthen det, vi får muligheden for at dykke ned i nu, siger han.
Gefion er en af de mest kraftfulde supercomputere i verden. I slutningen af sidste år rangerede den som nummer 21 på den globale top 500-liste.
Supercomputeren giver forskerne mulighed for at gå fra at analysere individuelle datasæt til at integrere dem på nye måder ved at køre sofistikerede modeller, der ellers ville tage dage eller uger, på bare få minutter.
Forskerne er på nuværende tidspunkt i gang med at undersøge sygdommen adenomyose, der er nært beslægtet til endometriose.
Her vil de se på ultralydsscanninger fra kvinder og bruge kunstig intelligens-modeller til at sige, om de har adenomyose.
- Vi vil bruge og udvikle et værktøj, der kan hjælpe os med at se billederne igennem meget hurtigere. Fra de indledende tests på Gefion, der ser vi, at hvad der før tog måneder eller år, tager nu dage eller timer nu, siger han.
/ritzau/