23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på MedTechNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Coloplast skærer dybt i Kina

Det kinesiske marked skulle have været en stor vækstdriver for Coloplast, men det er langt fra blevet virkeligheden. Det tager medicokoncernen nu konsekvensen af

Coloplast tager nu konsekvensen af det svigtende vækstpotentiale i Kina og skærer kraftigt ned i den kommercielle organisation.

Det skriver branchemediet MedWatch.

- Det er selvfølgelig en stor organisation, som nu bliver reduceret til at blive en organisation, som er mere på linje med andre af vores organisationer i udviklingsmarkeder, siger midlertidig adm. direktør Lars Rasmussen til MedWatch.

Han ønsker ikke at sætte tal på, hvor mange der må forlade virksomheden, men bekræfter, at det er en ”stor nedskalering”. Den kinesiske organisation beskæftigede på sit højeste omkring 1.000 medarbejdere. Produktionen i landet bliver dog ikke berørt.

Ser fortsat vækst bredt set

Udmeldingen kommer på et tidspunkt, hvor Coloplast i går afholdt sin længe ventede kapitalmarkedsdag. En kapitalmarkedsdag, der blandt andet bød på en række ny målsætninger, efter koncernen langt fra ramte plet i forhold til målene for den tidligere strategi.

Blandt de vigtigste målsætninger i den nye strategi, der kører frem til afslutningen af regnskabsåret 2029/30, er målsætningen om en gennemsnitlig årlig vækst på 7-8 pct. Strategien, der har fået navnet Impact4, kommer til at løbe i en årrække, hvor Coloplast, der særligt er stærk inden for stomi- og kontinensprodukter, ser en markedsvækst i niveauet 4-5 pct.

Et andet væsentligt element i strategien er, at alle planer om flere store opkøb nu skrinlægges. På den front vil der i den kommende strategiperiode, der i øvrigt skal eksekveres af en endnu ukendt ny topchef, efter Kristian Villumsen blev fyret tidligere på året, i stedet kun være fokus på eventuelt mindre tilkøb.

Lars Rasmussen træder tilbage til sin normale rolle som bestyrelsesformand i Coloplast, når han og resten af bestyrelsen har fundet den nye topchef.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079