23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på MedTechNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

FOA blander sig i struktur-ballade fra Bornholm

Der er stadig vrøvl med den nye hjemmeplejestruktur, som Bornholms Regionskommune indførte i starten af juni måned.  

Nu går FOA ind i sagen for at hjælpe de medarbejdere, der stadig er spændt hårdt for.

Det skriver TV2.

Den nye ordning opdelte de daværende syv hjemmeplejeteam til 10 team blandt andet for at få færre ansatte pr leder, så trivslen og fokus på den enkelte medarbejder ville blive bedre.

Syv er godt på vej
Ifølge FOA er syv ud af de ti godt på vej til bedre arbejdsvilkår, men det kniber stadig i distrikterne Nexø Nord, Nexø Syd og Østermarie.

- Det skyldes, at der ikke er personale nok. Sådan har det været længe, men efter teams'ne er blevet mindre, er de også blevet mere sårbare overfor personalemangel, lyder det fra Dorthe Pedersen, der er formand for social- og sundhedssektoren under FOA Bornholm.

Den manglende trivsel viser sig blandt andet i en stor mængde vikartimer. Nexø Nord har alene brugt over 1000 timer på vikarer, mens Nexø Syd og Østermarie har brugt henholvsvis 821 og 597 timer. Det viser en aktindsigt, som TV2 Bornholm har fået.

Ifølge FOA skyldes de mange vikartimer en generel mangel på personale, samt at det faste personale sygemelder sig på grund af øget arbejdspres.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|instance-web01