23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på MedTechNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Stadig store kommunale forskelle på brug af antipsykotisk medicin

- Noget tyder på, at man i nogle kommuner er for hurtige til at udskrive antipsykotika til personer med demens frem for at kigge på alternative behandlingsmuligheder, lyder det fra sundhedsministeren

Nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at der stadig er store kommunale forskelle på, hvor i landet man giver mere eller mindre antipsykotisk medicin til mennesker med demens.

Tilbage i 2016 lavede Nationalt Videnscenter for Demens en lignende analyse baseret på tal fra 2012. Denne undersøgelse viste også store kommunale forskelle. Og ikke ret meget har altså ændret sig ...

I nogle kommuner får flere end 30 procent af de ældre med demens (+64) antipsykotisk medicin, mens andre kommuner ligger meget tæt på målsætningen, om at maksimalt 10 procent skal have antipsykotika, viser Sundhedsdatastyrelsens monitoreringstal 2016.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) siger i den forbindelse til Magasinet Pleje:

- Det er bekymrende at forbruget fortsat ligger så højt. Jeg hæfter mig også ved, at man er meget mere tilbøjelig til at give ældre med demens antipsykotisk medicin i Syd - og Sønderjylland og Region Hovedstaden end for eksempel Nordjylland. Det tyder på, at man i nogle kommuner er for hurtige med receptblokken fremfor at prøve anden behandling, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby, der håber, at man i de kommende monitoreringstal for 2017 vil se en positiv udvikling.

Hvad tror du kan være årsagen til de store forskelle kommunerne imellem?

- Det her er en problemstilling, som vi er opmærksomme på, og det er også derfor, vi med demenshandlingsplanen har lavet en klar målsætning om at halvere forbruget af antipsykotisk medicin. Vi kan se, at det virkelig nytter, når kommunerne - for eksempel Skanderborg - laver en systematisk indsats overfor alle deres borgere med demens, siger sundhedsministeren til Magasinet Pleje.

Kompetenceløft

I den nationale demenshandlingsplan er der en række konkrete initiativer, som skal være med til at halvere forbruget af den antipsykotiske medicin, blandt andet monitorering af forbruget af antipsykotika, øget fokus på lægers udskrivning, mere lærings og information om korrekt medicinering samt kompetenceløft af kommunale og regionale medarbejdere på demensområdet.

- Vi løfter hele demensområdet disse år blandt andet med et stort kompetenceløft, der opdaterer sundheds - og omsorgs personalets viden om de nyeste behandlingsformer. Dertil kommer og en række læringsindsatser, der øger deres kendskab til hensigtsmæssig medicinering. Men vi har også fokus på lægernes udskrivning baseret på en tættere monitorering af området og på opdaterede kliniske retningslinjer. Jeg forventer, at vi inden for et par år vil se demenshandlingsplanen afspejlet i forbruget af antipsykotika, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|