Flere og flere kommuner har ansat lokale vagtværn for at beskytte personalet og borgere på plejehjem, hvor der bor mennesker med demenssygdom.
Vagtpersonalet skal hjælpe i tilspidsede situationer, hvor en person med demens er udadreagerende og kan være farlig for dem selv, andre beboere eller personalet.
I 2015 havde tre kommuner aftaler med vagtværn, og frem mod 2020 steg det tal til 12. Det viser en rundspørge lavet af Jyllands-Posten.
Esbjerg er en af de kommuner, der var først i gang med at bruge vagtværn på plejehjem. I gennem ordningens første seks år beløber udgifterne sig til tre millioner kroner. Heraf er 1,8 af disse brugt i 2021, skriver DR.
Direktør i Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen mener ikke, at et vagtværn er en brugbar løsning i håndteringen af demente. Han mener, at der skal uddannet personale til, så de tilspidsede situationer ikke opstår.
- Man skal forebyggede her situationer. Og det kræver tilstrækkeligt veluddannet personale. Men kommunerne gør det modsatte. De tager først affære, når problemet er sket, siger han til dr.dk.