For knap tre år siden besluttede sosu-skolen Sosu Syd i Aabenraa, at de måtte nytænke uddannelsen. Det var svært at trække elever til og Haderslev, Aabenraa, Tønder og Sønderborg kommuner havde derfor også svært ved at få ansat sosu-assistenter.
- Vi kunne ikke løse rekrutteringsproblemet ved bare at blive ved med at uddanne flere på samme måde, for der var ikke nok at uddanne. Så vi tænkte, hvad med at koble det digitale på? Det blev populært meget hurtigt, fortæller Lotte Dalgaard Pedersen, direktør for Sosu Syd.