Et byrådsflertal i Hjørring Kommune besluttede på byrådsmødet onsdag aften, at de to tilbageværende beboere på plejecenter Havbakken skal siges op, og kommunen vil rive plejecentret ned, når de er flyttet.
Et flertal på 18 bestående af Socialdemokratiet, Konservative, SF og Enhedslisten stemte for både nedrivning og opsigelse, mens et mindretal på 12 bestående af Venstre, Lokallisten, løsgænger Ivan Leth samt Dansk Folkeparti stemte imod.