Kan daglig kontakt til et empatisk og lyttende menneske reducere angst og afhjælpe negative tankemønstre?
Og kan der skabes bedre struktur og stabilitet hos den psykisk sårbare borger ved hjælp af en påmindelses- og motiveringsdialog?
Disse spørgsmål har partnerne i et offentligt-privat innovationsprojekt stillet sig selv og hinanden.
Udgangspunktet er en service fra den private virksomhed Cekura, der gennem flere år har tilbudt ’tryghedsservice’, der hjælper borgere med angst, depression ADHD og PTSD til en bedre hverdag.
Startede for ældre
Cekuras tryghedskald startede oprindeligt som en udvidet service til ældre borgere med behov for ekstra tryghed - herunder behov for samtaler ved ensomhed eller utryghed, men også med behov for hurtig hjælp i akutte situationer, for eksempel ved fald i eller uden for hjemmet.
- Servicen fungerer på den måde, at borgeren når som helst kan kontakte Cekuras Tryghedscenter enten gennem telefon eller gennem et særligt bærbart kaldeapparat. Med et enkelt tryk sættes borgeren i kontakt med Cekuras døgnbemandede Tryghedscenter. Her har man allerede kendskab til oplysninger om borgerens forhistorie og forudgående samtaler, da det i følge vores erfaringer er langt bedre at hjælpe, når man i forvejen kender til borgeren og borgerens sundhedsmæssige - herunder fysiske og psykiske - baggrund, siger Søren Viktor Nielsen, der er senior marketing manager hos Cekura.
Testet i Svendborg
Cekura har efter års erfaring konstateret, at borgere med lidelser som ADHD, OCD, angst, depression, bipolar lidelse, men også borgere med et alkohol- eller stofmisbrug oplever tryghed, en reducering i angst og negative tankemønstre og større struktur af deres dag ved vedvarende kontakt.
- Det er gennem flere mindre projektforløb dokumenteret, at der er en rigtig god tryghedsskabende effekt for borgerne ved at være tilknyttet Cekuras Tryghedscenter, siger Søren Viktor Nielsen.
Servicen var dog aldrig blevet testet og evalueret i større omfang. Det er sket nu i et samarbejde med blandt andre Teknologisk Institut og Svendborg Kommune. På en periode på et halvt år er tryghedsopkaldene testet i Svendborg Kommune.
Otte personer med forskellige psykiske lidelser blev over en periode på seks måneder en del af projektforløbet. Testpersonerne fik enten en tryghedsalarm af typen Cekura Go eller fik deres telefon knyttet til Cekura Tryghedsservice, baseret på et skøn fra hjemmevejlederen i samråd med borgeren.
Derefter blev der udarbejdet en ’forholdsordre’ for hver borger. Formålet med forholdsordren var i samarbejde med borgerens hjemmevejleder at vurdere, hvilken service borgeren skulle have, og hvordan Cekura bedst kunne støtte hjemmevejlederen i dennes arbejde med borgeren.
Et helbredsskema informerede Cekura om borgerens fysiske og mentale tilstand og især en beskrivelse af borgeren, således at Cekura bedre kunne gennemføre tryghedssamtalerne.
- Konklusionen var, at flere borgere oplevede, at de havde fået klaret flere ting tilfredsstillende i løbet af dagen. Som eksempel kan nævnes en borger, der skulle have påmindelser om spisetider samt om at huske at rydde op. Borgeren udtrykker, at hun har fået "mere styr på hverdagen derhjemme" - et konkret eksempel som borgeren kommer med er, at hun tit havde leverpostej stående i køkkenet som blev dårlig, enten fordi hun glemte at spise eller fordi hun glemte at rydde op efter måltidet, fortæller Søren Viktor Nielsen.
Derudover beretter to borgere i forbindelse med deres psykiske velbefindende, at der er kommet ’mere styr på negative tanker’.
En af testpersonerne "Maria" beretter, at hun føler tryghed ved, at Cekura dagligt ringer hende op.
’På baggrund af den indhentede dokumentation og bearbejdning af denne, vurderer projektleder Anders Lyck Fogh-Schultz (Teknologisk Institut), at Cekuras tryghedsservice har gode muligheder for at indgå i en kommunal psykiatriløsning, med udgangspunkt i samme, eller lignende strukturer som beskrevet i rapporten i relation til Svendborg,’ lyder det i konklusionen fra Teknologisk Insitut.
Tryghedskald testet med succes i Svendborg
Cekura har i årevis ringet til ældre som en del af en daglig rutine for at give tryghed til hjemmeboende. Nu er metoden testet med borgere med psykiske problemer