Udsigten til måske at skulle tjekke sin digitale post to forskellige steder vækker bekymring hos Ældre Sagen.
Charlotte Avnsted-Vilman, seniorkonsulent i Ældre Sagen, peger på, at der fortsat er mange, som har svært ved at håndtere digitale løsninger.
- Det, der er vigtigt for os, er, at der er brugervenlige digitale løsninger. Det skal være enkelt og lige til. Der frygter vi selvfølgelig i Ældre Sagen, at to postkasser kan resultere i forvirring og frustration.