Fremtidens medarbejder: Spæde skridt på vejen til innovativ velfærd

Alle kan se behovet for at sætte fokus på innovation som metode i velfærdssektoren, og de involverede i projektet "Fremtidens innovative velfærdsmedarbejder" er blevet vigtige ambassadører for et fremadrettet fokus på innovation på både skole og i praksis.

Vigtigheden af et tættere udviklingssamarbejde mellem skole og praksis er også blevet tydeligere - ikke bare indenfor arbejdet med innovation men generelt. Det fortæller udviklingschef René Dybdal, Randers Social- og Sundhedsskole.

Mål er definition
- Et af målene for projektet var at udarbejde et bud på en definition for fremtidens innovative velfærdsmedarbejder. Den definition, som projektarbejdsgruppen er enedes om, fremhæver nysgerrighed, evnen til at spotte uhensigtsmæssigheder, formidlingsevne, handlekraft og ikke mindst samarbejdsvillighed. Grundstenen for den innovative velfærdsmedarbejder er at skabe merværdi for såvel borger, medarbejder og sektor. Ofte er løsningen på de udfordringer, som den hastige udvikling og forandring, som samfundet og dermed også velfærdssektoren undergår, været, at medarbejdere skal være omstillingsparate. Her adskiller den definition som projektgruppen foreslår sig ved, at den ikke mener at fremtidens velfærdsmedarbejder passivt skal være afventende på at, så at sige, tage imod og handle på forandringen, når den kommer, men derimod selv skal skabe den, siger han.

Innovation tager tid
- Arbejdet med innovation tager tid, og med dette projekt er vi bevidste om, at vi blot har taget de første spæde skridt på vejen. Det at udbrede et innovativt mindset og folde visionerne om ’Fremtidens Innovative Velfærdsmedarbejder’ yderligere ud, vil blive spændende, men også udfordrende. Der vil være behov for at præsentere nye aspekter og tankegange, der uundgåeligt vil komme til at berøre de kerneværdier, der ligger i forståelsen af nutidens velfærdsmedarbejder; herunder den faglige identitet og stolthed, udfordringen af de hierarkier der eksisterer i velfærdssektoren, opgøret med fejlkulturen og det at turde at eksperimentere i praksis, siger René Dybdal.