- Vi ved jo godt, at mellem bleskift, rengøring, reminiscensarbejde og implementering af velfærdsteknologi kan det virke uoverskueligt også at kaste sig over nye projekter. Men måske kan netop en ting som Drømmebogen være med til at gøre arbejdsdagen sjovere og give overskud?
Sådan siger Nina Bruun fra Ældre Sagen om initiativet og om, hvordan Drømmebogen ikke behøver være et projekt, der tager uger og måneder.
- Det er vigtigt for mig at understrege, at det ikke behøver tage en masse tid og koste en masse ressourcer. Det koster nul kroner. Man kan sagtens nøjes med at være én plejer, der udfylder bogen med én beboer. Det, der er vigtigt, er, at man får talt om nogle nye ting, får ny inspiration, og man får åbnet op for andet end en snak om fortiden. Fordi mennesker på plejehjem er mennesker, der også har en nutid og en fremtid, siger konsulenten.
Det er så vigtigt at få synliggjort, også over for vores politikere. Normeringen må og skal hæves, således at der bliver tid og rum til indsatser som denne. Tid til at personale kan tilbyde nærvær, samvær og fokus på det enkelte menneske.
Drømmebogen behøver ikke koste en masse ressourcer
Projektet kan være med til at gøre arbejdsdagen sjovere og give overskud, siger Nina Bruun