23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på MedTechNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Kokkeelever tryllede i køkkenet på Grevinge Plejecenter

Hvide duge og gourmetmad ud over det sædvanlige. Det var, hvad beboerne på Grevinge Plejecenter i Odsherred Kommune torsdag i sidste uge havde set frem til.

Kokkeeleverne fik deres sag for, for det ældre publikum er vant til at få maden serveret præcist - og de ved, hvad de kan lide.

Kravene blev i den grad honoreret, fortæller plejehjemsleder Lisbet Pedersen.
- Vi havde forberedt eleverne på, at præcision med tiden er afgørende. Og maden stod klar præcis klokken 12.00!, fortæller hun.

Middagen var i det hele taget en god oplevelse for alle, fortæller hun.
- Maden var bare rigtig lækker og kokke–eleverne fik stor ros. De havde også taget højde for de ældre, der har synkebesvær, fortæller hun.

Det var elever fra EUC Nordvestsjællands afdeling i Fårevejle, der diskede op med lækkerierne.

Til Dagbladet Sjællandske siger frivilligkoordinator Dorthe Friis Jensen:
- Det er et led i vores arbejde for at inddrage civilsamfundet i vores hverdag, så plejehjemmet ikke bare er en lukket ø, siger Dorthe Friis Jensen.

Der var både tjenerelever og kokkeelever blandt de unge.
Dorthe Friis Jensen håber, at mad-eventet vil blive en årlig tilbagevendende begivenhed.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web04