23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på MedTechNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Værktøjer og viden med faglig udgivelse

FOA, KL og Fremfærd Ældre har begået et vidensmagasin, finansieret af midler til personaleudviklingsprojekter.

Det er flot, det er informativt og det er spækket med viden til plejepersonalet: KL, FOA og Fremfærd Ældre har i samarbejde udarbejdet et magasin, der samler Fremfærd Ældres arbejde med demens sammen med en masse anden nyttig viden og værktøjer.

Magasinet hedder De+mens og er et viden- og opslagsværk, som udkommer denne ene gang. Det fortæller formand for FOA’s Social-og Sundhedssektor, Torben Klitmøller Hollmann:

- Demens ligger højt på dagsorden, hvilket er vigtigt, for det er et komplekst område at arbejde med. Forhåbentlig kan udgivelsen ’De+mens’ være med til at give fagpersonalet mere viden og også anspore til faglige snak på arbejdspladsen, siger Torben Hollmann.

Interviews, forskning og viden
Magasinet er stilet til det pleje- og omsorgspersonale, der hver dag har kontakt til de 400.000 danskere, der lever med en demenssygdom i familien. Og til dem, der arbejder med demenshandlingsplanen, som regeringen har nedfældet i ord og handling.

Pengene til projektet stammer fra midler, der er afsat i overenskomsten til personaleudviklingsprojekter, hvorfor magasinet netop er fuld af gode værktøjer, der kan bruges direkte på arbejdspladsen.

Derudover kan man læse om demensforskning og demensrejseholdet og interviews med hjerneforsker Peter Lund Madsen, innovationschef Gry Ravn og Frederik Lindhart, forfatter til bogen "Lidt af far" om sin Alzheimersyge far.

Man kan desuden få inspiration til faglitteratur, møde VISO - Socialstyrelsens rådgivningsenhed i pleje og omsorg for demenssyge og læse mere om digitale værktøjer, kurser, guides, apps, m.m.

Smugkik ind i projekt
Fremfærd Ældres demensprojekt, hvor syv kommunale plejecentre i mere end et halvt år har fået lov til at eksperimentere med læringsformer med afsæt i dagligdagen, får også ord med på vejen.

Man får et ’smugkik’ ind i fem kommuners forskellige måder at tackle udfordringer på.

"Det afgørende brændstof i forandringsprocessen er engagement og tillid. Alle medarbejdere skal inddrages, ledelsen skal gå forrest og turde sætte sig selv i spil. Det er blandt konklusionerne i et stort demensprojekt under Fremfærd Ældre, der har set på, hvordan man skaber et bedre liv for ældre med demens og deres pårørende på landets plejecentre og samtidig udvikler lokale læringsmiljøer, der giver et kompetenceløft blandt medarbejderne og lederne," lyder det i De+mens.

Det og meget andet kan du læse om i magasinet, der kan downloades gratis på vpt.dk.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.157|