23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på MedTechNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Pædagog skal styrke aktiviteter på plejehjemmet

Demensplejecentret Kløverhaven har netop ansat en oplevelsesmedarbejder, som blandt andet får til opgave at udarbejde et aktivitetsprogram for hver enkelt beboer.

Kløverhaven har fået puljemidler til at ansætte en oplevelsesmedarbejder.

På demensplejehjemmet i Vejle har man stort fokus på at lave aktiviteter med beboerne, men det er ikke altid nemt at finde tid til aktiviteter i en travl hverdag. Derfor har Kløverhaven søgt og fået penge fra Sundheds- og Ældreministeriets pulje til igangsættelse af aktiviteter, der kan styrke livskvaliteten blandt ældre på plejehjem. Og nu har plejehjemmet ansat en oplevelsesmedarbejder i fire måneder, som skal være med til at styrke aktiviteter og skabe gode oplevelser for Kløverhavens beboere.

- Formålet er, at vi skal have endnu mere samvær med beboerne, fortæller centerleder Karin Haras.

Det er individuelt, hvilke typer af aktiviteter der er meningsfulde for den enkelte beboer, understreger hun. Oplevelsesmedarbejderen, der er uddannet pædagog, skal i løbet af de kommende måneder sammen med beboere, pårørende og personale afdække, hvilke aktiviteter der giver mening for den enkelte.

- Og så skal hun lave et aktivitetsprogram for hver enkelt beboer, forklarer Karin Haras.

Aktivitetsprogrammet skal kunne bruges både af det faste personale, pårørende og frivillige.

Spil og erindringsdans

Hvilke aktiviteter skal oplevelsesmedarbejderen lave sammen med beboerne?

- Det kan for eksempel være sang og musik, erindringsdans, spil eller gåture i haven, fortæller centerlederen.

Oplevelsesmedarbejderen dokumenterer løbende hvilke aktiviteter, beboerne deltager i, og hun er hele tiden opmærksom på risikoen for overstimulering.

Der er et tæt samarbejde mellem oplevelsesmedarbejderen og det faste plejepersonale. Og hvis der eksempelvis er busture, stolegymnastik eller boldspil, så er der også faste medarbejdere med til aktiviteten.

- Hver dag skriver vi to på tavlen, som er ansvarlige for at lave aktiviteter. Sådan gjorde vi også inden vi ansatte en oplevelsesmedarbejder, for hvis det ikke bliver planlagt og organiseret, så kan det smutte i en travl hverdag. Men nu har vi én overordnet medarbejder, der ’kun’ skal tænke på aktiviteter og på udarbejdelse af et aktivitetsprogram til hver enkelt beboer, siger Karin Haras.

Plejehjemmet har modtaget i alt 120.000 kroner fra Sundheds- og Ældreministeriet til projektet ’Øget livskvalitet for Kløverhavens beboere’ og oplevelsesmedarbejderen er ansat indtil den 31. januar 2019.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.103|