Siden 2014 er der blevet sat gang i Erindringsdans på over 500 plejehjem i 81 kommuner, og 1.000 medarbejdere er blevet uddannet som Erindringsdans-instruktører. Og nu skal der danses på endnu flere plejehjem.
Fakta
Erindringsdans® bygger på reminiscenstanken, og formålet er således ikke at lære at danse, men ved at lytte til kendt musik og se udførelsen af en given dans, at få minderne frem, så personen med demens bliver motiveret for selv at deltage i dansen. I perioden 2014 til 2017 har Alzheimerforeningen haft et tæt samarbejde med sygeplejerske Susanne Rishøj, Demenskonsulenten, om to Erindringsdans-projekter. Projekterne er gennemført med økonomisk støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal samt fra Puljen for livskvalitet på plejehjem og plejecentre, Sundheds- og Ældreministeriet. kilde: Alzheimerforeningen