Besjæling ændrede vores hverdag

Cerut-røgen ligger tykt i luften foran Thorsgården i Åbyhøj. En beboer er trillet udenfor i sin kørestol og nyder tobakken i det fri. På trods af, at det på papiret egentlig er forår, så er det bidende koldt, og sneen har lagt sig som en kold dyne over det aarhusianske landskab.

Men hvis en cerut nu engang er det, man har allermest lyst til her i livets efterår - så skal den selvfølgelig ryges, kulde eller ej.

Indenfor er det synet af grønne planter, der dominerer. Her er potteplanter i alle vindueskarme og store grønne planter i gangene. En plakat med teksten "De gode ting i livet er gratis" pryder væggen og minder både personale, beboere og pårørende om, at et venligt smil, et kram og en sød anerkendelse ikke koster spor.

Hjemliggørelse

Forstander Nana Bach byder velkommen på sit kontor. Hun har været leder på Thorsgården siden 1. januar 2017, men har været ansat i Aarhus Kommune siden 2010, som leder på et andet plejehjem.

Derfor har Nana Bach været med siden første gang ordet "besjæling" blev sagt højt på de aarhusianske plejehjem.

Ordet "hjemliggørelse" er også dækkende for dét, Aarhus Kommune forsøger at opnå. Men idéen er den samme: Et plejehjem skal være som et hjem, hvis sjæl kan mærkes, duftes, smages, høres og føles.

Det er fire år siden, at Thorsgården kom under arkitekten Dorthe Baks vinger. Men fotostater på væggene og en alternativ trævægbeklædning ved indgangspartiet gør ikke et projekt alene.

Siden 2014 har plejehjemmet i Åbyhøj skullet finde sine egne ben at stå på i det forkromede besjælings-projekt.

- Thorsgården blev ret hurtigt udpeget som et af de første plejehjem til at gennemgå nogle fysiske forandringer. Men vi vidste ikke ret meget om projektet. I starten følte vi nok også lidt, at vi fik det trukket ned over hovedet. Siden har vi arbejdet rigtig meget med besjæling. Rammerne er én ting, og så er der det, vi fylder i dem, fortæller forstander Nana Bach.

Fysisk forvandling

Thorsgården undergik en fysisk forvandling og fik fjernet de møbler og de lamper, der fik plejehjemmet til at fremstå som en institution. Der blev opsat tapeter - forstørrelser af gamle marmoreringer - på væggene, og gardinerne blev udskiftet i et forsøg på at farvesætte en stemning.

Personalet begyndte også at tænke anderledes?

- Ja. Da vi først fandt vores egen melodi i projektet, ændrede det vores hverdag. Det har ændret vores måde at være sammen med de gamle på: Hvordan vi serverer maden, hvor vores næste bustur skal gå hen, hvad vi skal spise. Vi taler meget mere om, hvad der skal ske...

- Når man har haft et godt, stabilt team i mange år, er det svært at bryde vanerne. Det skal vi blive bedre til. Men det er i virkeligheden ikke målet, der er interessant, det er vejen derhen, der gør en forskel, siger Nana Bach.

Kan du komme med eksempler på den forandring, der er sket?

- Ja, jeg kan huske, at jeg i starten tænkte, at jeg bare gerne ville have råd til en stor potteplante ved indgangen. Nu er her planter alle vegne, og forleden foreslog en aftenvagt, at vi planter tomatplanter på et af gangarealerne. Den tanke ville vi ikke have fået tidligere, forklarer Nana Bach og fortsætter:

- Et ægtepar er netop flyttet ind på Thorsgården. Manden ønskede sig et værksted til sine projekter og sit værktøj. Nu har vi fundet et rum i kælderen, han kan bruge. Vi er blevet mere handlekraftige og fleksible i vores tilgang til nye udfordringer.