Siden 2015 har Dansk Center for Reminiscens udviklet digitale erindringskasser, der kan bruges af blandt andet fagpersonale og pårørende til at få gang i en god samtale med personer med demens og vække minder. Og nu er der også lagt lyd på de digitale kasser. Så nu kan man både se og høre om første skoledag, hjemmet i 40’erne eller det nu hedengangne Daells Varehus.
Digitale erindringer giver lyd fra sig
Dansk Center for Reminiscens har videreudviklet det gratis tilbud til personer med demens, pårørende og fagpersonale