23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på MedTechNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Antallet af ufaglærte i kommunerne er faldet drastisk

Siden 2007 er kommunernes brug af ikke uddannet personalet faldet med hele 55 procent - det skyldes flere komplekse opgaver, siger både KL og FOA

Antallet af ufaglærte pleje- og omsorgsmedarbejdere i kommunerne er faldet med hele 55 procent fra 2007 og frem til 2016.



Det viser tal, som FOA har trukket for Magasinet Pleje.



I 2007 var der registreret 9.466 ufaglærte, fuldtidsmedarbejdere på bl.a. kommunale plejehjem og i kommunal hjemmepleje. I 2016 var det tal faldet til 4.239 ufaglærte medarbejdere.



Det glæder sektorformand hos FOA, Karen Stæhr. Men det overrasker hende faktisk også en smule, at antallet er reduceret så meget.



- Det er interessante tal. For når brugen af ufaglært arbejdskraft i kommunerne er faldet, tolker jeg det således, at kommunerne har indset, at de efterhånden komplekse opgaver i kommunalt regi kræver uddannet personale, siger Karen Stæhr.



Karen Stæhr mener, at brugen af ufaglært arbejdskraft i kommunerne også er faldet som en konsekvens af, at den gældende uddannelsesaftale mellem FOA og KL sikrer, at ufaglærte i job i plejesektoren skal tilbydes ud-dannelse.



- Det lader jo til, at den aftale virker efter hensigten, siger hun.



Steget i regioner



For FOA er det afgørende vigtigt at sikre uddannelse til de lokale folk i kommuner og regioner.



- Også når vi taler om visiteret hjælp til praktisk hjælp hos en borger, er det afgørende, at der er et vist fundament af viden. Kommunerne har de senere år overtaget flere komplekse opgaver fra regionerne. Både når det kommer til pleje af borgere, specielt ældre, der udskrives hurtigere fra hospitalerne, og også når det gælder opgaver, som tidligere krævede indlæggelse. Palliativ pleje, for eksempel, når et stigende antal borgere vælger at dø i eget hjem, siger Karen Stæhr, der også nævner den rehabiliterende tankegang som en indsats, der kræver viden og faglig indsats fra uddannet social- og sundhedspersonale.



I regionerne er brugen af faglært arbejdskraft steget en smule?



- Andre faktorer gør sig gældende i regionerne. Som man kan se i skemaet bruger sygehusene stort set ikke ufaglært arbejdskraft. De ufaglærte, der findes i regionerne, dækker primært over dem, vi kalder "turister": Ufaglært personale på gennemrejse, fordi de arbejder ved siden af deres uddannelse til social- og sundheds-assistent eller sygeplejerske, bl.a.



Behandlingen fortsætter



KL’s formand fra KL’s Social- og Sundhedsudvalg, Thomas Adelskov oplever også, at det er et øget af antal af mere komplekse opgaver i kommunerne, der er årsag til øget brug af faglært personale:



- Udviklingen i sygehusvæsenet med kortere indlæggelsestider og mere ambulant behandling gør, at sygehusene i dag udskriver borgere, der er mere pleje- og behandlingskrævende end tidligere. For mange patienter fortsætter behandlingen således, når de er udskrevet fra sygehus. Faktisk fortæller stort set alle kommuner, at hjemmesygeplejen i dag varetager opgaver, der tidligere lå i sygehusregi, siger han.



Men man kan ikke helt undvære den ufaglærte arbejdskraft, mener Thomas Adelskov.



- Vi har stadig ufaglærte i arbejdsstyrken, og det skal vi blive ved med. Mange af de uuddannede er studerende, som eksempelvis læser til sygeplejerske eller ergoterapeut. De er aldeles værdifulde i forhold til eksempelvis vikararbejde i ferieperioder, og derudover har det den "sidegevinst", at de studerende får praksiserfaring, som vil gavne deres videre arbejdsliv, siger formanden.



Udviklingen ses på hele det kommunale sundhedsområde. Antallet af kommunale medarbejdere med en sundhedsfaglig autorisation er siden 2007 steget markant.



F.eks. er antallet af sygeplejersker steget med 22 procent, mens antallet af sosu-assistenter er steget med 53 procent.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156