23948sdkhjf

VIDEO: Fliser får de ældre til at smide rollator i Gentofte

Robotfliser til genoptræning har bl.a. betydet 150 procent bedre balance hos ældre i Gentofte Kommune.

"De leger sig gennem træningen, så de glemmer simpelthen, at de er til genoptræning. De hjælper hinanden, der træner sammen to og to, så det bliver en leg."
Sådan siger fysioterapeut Tanja Højris Bendtsen, der har trænet med ældre patienter på robotfliser i Gentofte Kommune.

Det er Gentofte Kommune, der nu rapporterer, at kommunens ældre smider både stik og rollator efter kontinuerlig genoptræning med det teknologiske hjælpemiddel.

"Vi ved at der er mange ældre, som falder. Og der er mange ældre, der af den årsag kommer på hospitalet. Derfor er det vigtigt at man får trænet sine muskler. En af de måder vi kan komme videre på er træning af de ældre på robotteknologiske fliser," siger Torben H.D. Petersen, forebyggelseschef i Gentofte Kommune.

Resultatet er 150 procent bedre balance, stærkere ben og potentiale til at spare millioner af kroner.

"Jeg har været fuldstændig lammet, og min krop den er kommet op at stå igen," siger Bente Løvhøj

Fliserne hedder Moto Tiles og er udviklet på DTU Center for Playware i samarbejde med Entertainment Robotics.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125