23948sdkhjf

Millioner til musikterapi

Velux Fonden har bevilget 7,9 millioner til to forskningsprojekter om kommunikation med svært demensramte mennesker.
Hvordan kommunikerer man med demensramte i takt med, at de mister sproget. Og hvordan kan man blive bedre til at skabe gensidig kommunikation med de demensramte. Det vil et nyt projekt undersøge.

Professor i musikterapi ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet, Hanne Mette Ochsner Ridder, har netop modtaget 5,6 mio. kr. fra Velux Fonden til projektet.

"Jeg er virkelig glad for bevillingen, for dette projekt vil på sigt få stor betydning for omsorgen af demensramte. Når der er en brist i kommunikationen, fører det alt for ofte til urolig adfærd eller depression og deraf følgende medicinering. Jeg får nu mulighed for at samle en gruppe dygtige forskere, som hver bidrager med vigtig erfaring fra praksis. Sammen kan vi komme helt ind til kernen af det, der sker, når kommunikationen lykkes. Ofte ser vi, at det sker med omsorgsgivere, der er gode til at fange de små signaler, og som skaber nærvær gennem musik," siger Hanne Mette Ochsner Ridder.

Rehabilitering

Sygeplejerske og ph.d. i musikterapi Aase Marie Ottesen har fået en bevilling fra Velux Fonden på 2,3 mio. kr. til en post.doc.-stilling i tilknytning til projektet. Hun vil undersøge rehabiliteringsindsatser, hvor sang og musik bliver brugt som en kommunikativ interventionsform i relation til mennesker med demens. På baggrund af den undersøgelse håber hun at kunne udvikle en manual for, hvordan bl.a. institutioner kan implementere og forankre sang og musik i rehabiliteringsindsatsen over for mennesker med en demenssygdom.

"Jeg er utrolig glad for denne mulighed for at kunne fortsætte min forskning. På sigt kan dette forskningsprojekt medvirke til forbedring af livskvalitet og trivsel hos personer med demens, forklarer Aase Marie Ottensen, som i dag er gæsteforsker på Institut for Kommunikation.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078