Læger skal fremlægge både positive og negative forskningsresultater for offentligheden, fastslår nye etiske regler for læger. Ifølge reglerne, som blev vedtaget på Lægemødet 2010, skal det ske så hurtigt som muligt.
Baggrunden for ændringen er at understrege, at det har værdi for læger og andre at have kendskab til begge typer data, når de fx skal vurdere effekten af et lægemiddel.
Det blev også vedtaget, at læger ikke skal kunne indklages for Lægeetisk Nævn i Lægeforeningen for en forseelse, der allerede er sanktioneret af samfundet, fx af Sundhedsstyrelsen eller andre myndigheder.