Da organisationen World Cancer Research i 2007 advarede om, at der er en tydelig sammenhæng mellem indtaget af kød og udviklingen af tyktarmskræft, gav det genlyd i hele den vestlige verden. Men nu viser det sig, at det måske alligevel ikke er så farligt at spise netop kød. Forskerne bag rapporten erkender nu, at de forregnede sig i undersøgelsen. Det sker efter, at en amerikansk forsker, Dominik D. Alexander, på vegne af den amerikanske landbrugs- og fødevarebranche har gået rapporten efter i sømmene.
Ifølge ham er der kun en ganske lille sammenhæng mellem kød og kræft så lille, at den end ikke statistisk giver noget signifikant udslag.
I den danske landbrugs- og fødevarebranche er rettelsen af rapporten modtaget med stor interesse. Chefkonsulent Grethe Andersen siger til FoodCulture:
Rapporten har også herhjemme dannet baggrund for en massiv presseomtale af, at indtaget af kød angiveligt skulle hænge sammen med risikoen for at få kræft. Men sund mad handler jo i langt højere grad om kombinationerne og mængden af de forskellige fødevarer. Ingen enkelt fødevare er i sig selv skadelig for helbredet, det er snarere et vedvarende indtag af for meget af en fødevare eller fraværet af andre, der giver problemer," fastslår hun.