Danske Prosenso, der har hovedkontor i Charlottenlund og er specialiseret i medicinske engangshandsker, styrker sin markedsposition med et nyt partnerskab med Harps Global Pte. Ltd. fra Singapore.
Aftalen tilføjer et europæisk produceret premium-produkt til Prosensos sortiment.
Ifølge Prosenso kommer samarbejdet på et tidspunkt med stigende fokus på forsyningssikkerhed. Partnerskabet omfatter distributionen af Sempermed-operationshandsker, som Harps er alene om at producere i Europa, og har allerede ført til rammeaftaler i Region Midtjylland og Region Nordjylland. Det styrker Prosensos rolle som leverandør af stabile og veldokumenterede produkter til operationsstuerne.