23948sdkhjf

Hjælp til graviditetsværter skal op i Folketinget

På halvanden måned har et borgerforslag om dansk hjælp til surrogatmødre - også kaldet graviditetsværter - fået nok støtter til at blive taget op i Folketinget

Bør barnløse par kunne få hjælp i det danske sundhedsvæsen til at få et barn med hjælp fra en surrogatmor?

Ja, mener mere end 51.000 personer, som torsdag havde afgivet deres støtte til et borgerforslag om hjælp til befrugtning ved altruistisk surrogati. Altså når en kvinde hjælper et barnløst par ved at bære et barn for dem uden at få penge for det.

Når et borgerforslag runder 50.000 støtter, skal det tages op i Folketinget.

Altruistisk surrogati er lovligt i Danmark, men det er ikke lovligt for dansk sundhedspersonale at hjælpe ved befrugtningen.

Derfor må barnløse par og de kvinder, der tilbyder at hjælpe dem, tage til udlandet og betale for at få hjælp.

Borgerforslaget er stillet 2. juni af syv kvinder, som alle har båret børn for par, der ikke selv kunne få børn.

- Vi stiller dette borgerforslag i håbet om, at vi i Danmark vil tage ansvar for at skabe en god, dansk model for altruistisk surrogati, der kan skabe trygge rammer herhjemme for de involverede familier, lyder det.

Camilla Juliussen Nørreskov fra Hillerød er en af de syv. Hun vil helst kaldes graviditetsvært og fødte i 2022 en datter til sin bror og hans mand.

Som homoseksuelt par havde de ikke mulighed for selv at få et barn, og derfor tilbød hun sin hjælp. De tre tog til Spanien for at få hjælp til befrugtningen.

- Det er jo lovligt, og det virker fjollet, at man så ikke kan få hjælp i det danske sundhedssystem.

- Nogle af de steder ude i verden, hvor man kan få hjælp, er der jo ikke den samme kvalitet og tryghed som i det danske sundhedssystem, siger hun.

For Camilla Juliussen Nørreskov havde det gjort en forskel, hvis hun havde kunnet tale dansk med de læger og sygeplejersker, der var med i forløbet.

- Jeg skulle jo tage en masse medicin og havde fået nogle papirer, som ikke engang min egen læge kunne forstå, siger hun.

Anvendelsen af surrogatmødre kom også til debat efter tv-programmet "Far, far & børn", der blev sendt på DR tidligere i år.

Det handler om det homoseksuelle ægtepar Morten Kjeldgaard og Frederik Haun, der har et stort ønske om at få børn.

Nanna Brandt fra Helsingør kontaktede dem på Instagram og tilbød at være deres graviditetsvært. Hun er også en af de syv kvinder bag borgerforslaget.

I programmet følger man deres rejse til USA, hvor Nanna Brandt kunne blive gravid med æg fra en amerikansk ægdonor.

Det Etiske Råd har tidligere bakket op om, at sundhedspersonale skal kunne medvirke ved altruistisk surrogatmoderskab.

Det skete i en udtalelse i januar 2023, hvor 15 ud af 16 medlemmer af rådet bakkede op om at lade dansk sundhedspersonale medvirke.

Et samlet Etik Råd anbefaler samtidig, at man fastholder et forbud mod betaling af surrogatmødre, da kommercielt surrogatmoderskab kan presse kvinder til at medvirke af økonomisk nød.

Regeringspartiet Moderaterne foreslog i juni at tillade de altruistiske surrogatmødre at blive befrugtet i Danmark.

- Det kan ikke være meningen, at man skal rejse til udlandet for at blive insemineret, inden man skal tage hjem til Danmark for at føde barnet, sagde Rosa Eriksen, sundhedsordfører for Moderaterne.

Rosa Eriksen betonede, at der ikke nødvendigvis er enighed om forslaget i regeringen.

Folketingsmedlem og forhenværende minister Louise Schack Elholm (V) vil gerne have undersøgt nærmere, hvad konsekvenserne er, før hun kan tage stilling til forslaget.

- Vi afviser absolut intet på nuværende tidspunkt. Men samtidig vil vi gerne kende tingene i dybden, før vi kan tage stilling til det, siger hun.

Forslaget kan tidligst fremsættes i Folketingssalen 7. oktober.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063