23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på MedTechNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Del siden
Annonce

Et fælles match: EKJ og ingeniørstuderende skaber værdi sammen

Hos EKJ er praktik ikke bare et midlertidigt ophold – det er begyndelsen på et samarbejde, der kan udvikle sig til et helt karriereforløb. Virksomheden har succes med at inddrage ingeniørstuderende i alle faser: før praktik, under praktik og efterfølgende som studentermedhjælpere – og i mange tilfælde som fastansatte.

På hovedkontoret i København arbejder i øjeblikket ti medarbejdere, der enten er i praktik eller er blevet en fast del af holdet efter et praktikforløb. Det er et fælles match, hvor både de studerende og EKJ får noget værdifuldt ud af samarbejdet.

“Vi samarbejder med universiteterne for at hjælpe med at uddanne fremtidens ingeniører. Praktikanterne bidrager fra første dag med energi og viden, der skaber værdi i vores projekter,” fortæller civilingeniør og projektleder Ditlev Wylich-Kragh, der er praktikantvejleder hos EKJ og også selv lagde ud med at være ingeniørpraktikant og studentermedhjælper.

En meningsfuld indsats for fremtidens ingeniører
At have praktikanter er for EKJ ikke kun et rekrutteringsinitiativ, men et bidrag til at løfte hele branchen.

De studerende bliver introduceret til rådgiververdenens værktøjer, processer og samarbejdsformer – samtidig med at de får en reel fornemmelse af, hvordan ingeniørarbejdet ser ud i praksis.

“Det føles meningsfuldt at hjælpe unge ingeniører godt i gang. De bedste praktikforløb opstår, når praktikanterne tør kaste sig ud i nye udfordringer, stiller spørgsmål og gør sig umage. Det handler ikke om at gøre ting hurtigt – men om at gøre dem rigtigt,” siger Ditlev Wylich-Kragh.

Fra praktik til studiejob – og videre
En af dem, der har taget turen fra praktikant til studentermedhjælper, er Yusuf Kucuk.

Han valgte EKJ på grund af de mange spændende projekter og den stærke mentorordning, der hjalp ham godt i gang.

“Jeg følte mig hurtigt som en del af teamet og fik ansvar fra starten. Det var derfor helt naturligt at fortsætte som studentermedhjælper,” fortæller Yusuf.

For ham har praktikopholdet især gjort en forskel i overgangen fra teori til praksis.

“Jeg lærte, hvor vigtigt samarbejde og kommunikation er i ingeniørarbejdet – især når man arbejder på tværs af fagområder,” siger han.

En god start på karrieren
Blandt de nuværende praktikanter er Alberthe Lindehøj Henriksen, som mødte EKJ på DTU’s karrieremesse.

“Jeg fik hurtigt indtryk af, at EKJ har stærke faglige miljøer og et godt socialt fællesskab. Det virkede som et sted, hvor jeg både kunne udvikle mig fagligt og trives personligt,” fortæller Alberthe.

Hun håber at få et bredt indblik i byggebranchen og styrke sine færdigheder inden for konstruktion.

“Jeg har fået øjnene op for, hvor kompleks byggebranchen er – og hvor meget koordinering der skal til, før et projekt går i gang. Det har givet mig en ny respekt for hele processen,” siger hun.

Før-praktik: En tryg introduktion til branchen
Hos EKJ kan samarbejdet med de studerende begynde allerede inden praktikperioden. Et godt eksempel er Rugaiah Al Karaguli, der læser til ingeniør og arbejder som studentermedhjælper på sit andet studieår.

“Jeg blev introduceret til EKJ gennem familie og venner. Dengang havde jeg ærligt talt ingen idé om, hvordan en ingeniørvirksomhed fungerer i hverdagen. I dag, et år efter jeg blev ansat, er jeg utrolig glad for at være en del af EKJ’s imødekommende og engagerede team,” fortæller hun.

Rugaiah arbejder i en rolle, der passer perfekt til hendes studie – og som samtidig giver hende indsigt i branchen.

“Jeg er blevet mødt med åbne arme, smil og oprigtige samtaler – uanset hvem jeg har talt med. Det har givet mig en følelse af at høre til, og jeg er ikke i tvivl om, at EKJ er et sted, hvor jeg kan udvikle mig både fagligt og personligt,” siger hun.

Hun ser frem til at starte i praktik og få endnu dybere forståelse for rådgiverens rolle.

“Jeg håber at få indsigt i både de faglige udfordringer og det ansvar, der følger med, men også den støtte og sparring man møder i hverdagen og selvfølgelig at kunne bidrage med mine egne perspektiver og skabe et godt fundament for en fremtid i branchen,” siger hun.

Et fælles match – i praksis
For EKJ er samarbejdet med de studerende en investering i både fremtidens kompetencer og virksomhedens udvikling.

“Når der er et godt match, skaber vi værdi sammen – både for projekterne, for virksomheden og for den enkelte studerende. Det er det, vi kalder et fælles match,” siger Ditlev Wylich-Kragh.

Læs mere om at være i ingeniørpraktik hos EKJ

Se ledige stillinger hos EKJ

EKJ Rådgivende Ingeniører AS
Blegdamsvej 58
2100 København Ø
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK83175419

Kontaktperson

Ditlev Wylich-Muxoll
Ingeniør og projektleder
+45 71708464 dwm@ekj.dk
BREAKING
{{ article.headline }}
0.033|