23948sdkhjf

Allerød-virksomhed buldrer derudaf: Nyt produkt skaber vækst

Chemometec voksede omsætningen med 26 procent i første halvår

Chemometec har for alvor fået gang i forretningen igen.

Efter et skuffende 2023/2024 har første halvår af det nye regnskabsår budt på 251 millioner i omsætning og over 100 gode millioner kroner på bunden.

Celletællevirksomhedens CEO, Martin Helbo Behrens , fremhæver blandt andet lanceringen af XcytoMatic, et produkt til cellebaseret behandling, som en vækstmotor.

- Væksten var blandt andet drevet af enkelte større ordrer på de nye XcytoMatic-instrumenter i kølvandet på de igangsatte kundevalideringer i foråret 2024. Den gradvise lancering af de nye XcytoMatic-produkter er forløbet som forventet, og der opleves en stigende interesse for platformen, udtaler direktøren.

Udover kerneforretningen i life science har Chemometec tre mindre forretningsben, der indebærer henholdsvis produktions- og kvalitetskontrol af dyresæd, produktionskontrol af øl og kvalitetskontrol af mælk.

151 af de 251 omsætningsmillioner er hentet på det nordamerikanske marked.

Chemometec oplyser desuden, at de fortsætter udviklingen af næste version af XcytoMatic.

Virksomheden har allerede opjusteret forventningerne til det samlede regnskabsår og holder i denne omgang fast i sin guidance på omsætning på 470-490 millioner kroner og EBITDA på 250-260 millioner kroner.

Chemometec har gennem en årrække leveret flotte overskud, men sidste regnskabsår blev oplevede man for først gang i mange år en tilbagegang. Det til trods lød bundlinjen alligevel på 136 millioner kroner.

Chemometec ligger i Allerød og har 141 ansatte.

Chemometec A/S
Regnskabsår H1 2024/2025 H1 2023/2024
Valuta mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 251 199
Bruttofortjeneste 135 93
Resultat af primær drift 126 85
Periodens resultat 103 71
Balancestatus 730 594
Egenkapital 598 499
Kilde:

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109