Den danske life science-eksport på 174 milliarder kroner skal fordobles frem mod 2030, og sektorens løsninger skal i endnu højere grad bidrage til at skabe et sammenhængende, robust og fremtidssikret sundhedsvæsen.
Det er blandt hovedpointerne i regeringens nye udspil om Danmarks life science-strategi, der fredag er blevet præsenteret med 400 millioner kroner i ryggen.