23948sdkhjf

Hurtigere EU-godkendelse til biotek

Langsomme godkendelsesprocesser for biotekprodukter skal være fortid, lyder det fra Margrethe Vestager, som ser teknologi forsvinde til USA

EU vil gøre det hurtigere for biotekvirksomheder at få en EU-godkendelse.

Det skriver Ingeniøren.

Det kommer på baggrund af et forslag fra EU-Kommissionen i sidste uge. Kommissionen har indset, at de langsomme godkendelsesprocesser svækker konkurrenceevnen overfor USA.

»Det, vi hører fra industrien, er, at der er enorme forskelle på, hvor lang tid det tager, fra man har et produkt, der er færdigudviklet og testet fra virksomhedens side, til man kan få det ud på markedet,« sagde Margrethe Vestager, da hun præstenterede forslaget.

Det kan tage op til otte år i EU, hvorimod det løber op i maksimum tre år i USA.

Og det viser sig på markedet, som USA dominerer med en andel på 60 procent, mens EU står for 12 procent og Kina 11 procent.

Hæmmer udviklingen

Mads Asbild, kommerciel direktør i Bioomix, som laver gødningsalternativer, kræver ikke særbehandling til biotek-branchen, men han mener, at det europæiske regulatoriske apparat står i vejen for målsætningerne for den grønne omstilling.

Underdirektør i Dansk Industri, Sofie Carsten Nielsen, mener også, at det tager for lang tid at få en godkendelse i EU, og at det har den konsekvens, at teknologi forsvinder til USA.

EU vil oprette EU Biotech Hub, inden året er omme. Det er et værktøj, som skal hjælpe virksomheder gennem de lovmæssige rammer.

Der er ikke noget lignende på vej for medtech-branchen.

Artiklen er en del af temaet Godkendelse i limbo.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065