23948sdkhjf

EU-Parlamentet siger ja til verdens første lov om kunstig intelligens

Nye regler i EU skal blandt andet beskytte børn og arbejdstagere fra negative effekter af kunstig intelligens

Borgerne i EU skal kunne sænke skuldrene og være trygge ved udbygningen af kunstig intelligens. Det er målet med den såkaldte AI Act.

Den blev onsdag stemt igennem i EU-Parlamentet i Strasbourg. Dermed får EU nu den første lovgivning i verden om kunstig intelligens.

Det siger det rumænske medlem af EU-Parlamentet Dragos Tudorache, der har været med til at forhandle lovgivningen på vegne af hele EU-Parlamentet.

- Vi har lavet en lovgivning, som sikrer, at borgerne kan stole på at teknologien ikke vil skade dem i takt med, at den bliver implementeret og opdateret, siger Dragos Tudorache.

Han er en del af Renew-gruppen i EU-Parlamentet. Den rummer også de danske partier Venstre, De Radikale og Moderaterne.

Forslaget til den nye lovgivning blev fremsat i 2021 af EU-Kommissionen. Siden har EU-landene og EU-Parlamentet været i hårde forhandlinger om at finde en balance, som både vil beskytte borgere og give plads til, at AI-virksomheder kan vokse i EU.

Det er lykkedes at finde den balance, mener medlem af EU-Parlamentet, Christel Schaldemose (M). Hun fremhæver, at den nye lovgivning blandt andet vil beskytte børn mod negative konsekvenser af kunstig intelligens.

- Vi var alt for langsomme til at regulere de sociale medier. Det går i høj grad ud over vores børn, siger Christel Schaldemose.

Hun mener, at EU denne gang lykkes med at komme markant tidligere i gang med lovgivning.

Derfor vil børn ifølge Christel Schaldemose blive beskyttet - også når det gælder meget brugte platforme som Chat-GPT og Snaptchats AI-model.

- Her har vi allerede set eksempler fra Snapchats AI-model, som opfordrede til selvskade.

- Derfor er det godt, at de risici, som virksomhederne tager med AI, bliver underlagt strammere krav. De virksomheder, der tager færre risici, får lidt mere handlerum. Dermed kan vi stadig have en innovativ AI-sektor i EU, siger Christel Schaldemose.

Dansk Erhverv hilser også lovgivningen velkommen, siger Nikolaj Juncher Wædegaard, branchedirektør for IT, tele og medier i Dansk Erhverv.

- Lovgivningen vil skabe et sikkerhedsnet, der sikrer en etisk og ansvarlig udvikling af AI baseret på europæiske værdier. Og den vil fremme retfærdig konkurrence, mindske afhængighed og begrænse ikkeeuropæisk markedsdominans, siger han.

Det var særligt ChatGPT's indtog i slutningen af 2022, der satte fart på et internationalt AI-kapløb og EU's ønske om at lovgive.

Kunstig intelligens ventes at få store konsekvenser for alt fra arbejdsmarkedet til fremtidens krigsførelse. Derfor skal den nye lovgivning kun ses som et startpunkt. Det mener Dragos Tudorache.

- Fra nu af skal vi holde skarpt øje med udviklingen og være klar til at give modsvar på nye udfordringerne, der måtte opstå som følge af kunstig intelligens, siger Dragos Tudorache.

EU's 27 medlemslande forventes at godkende teksten i april. Derefter vil loven blive offentliggjort i EU's officielle tidende i maj eller juni.

Det markerer ikrafttrædelsen af loven.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141