23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på MedTechNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Elektronisk produktion skal sikre grøn pharma-emballage

Japanske Nippon Electric Glass reducerer CO₂-udledningen med op til 90 procent i ny produktionsmodel
Annonce

Nippon Electric Glass (NEG) vil som den første virksomhed i verden begynde masseproduktion af farmaceutisk glasrør ved hjælp af en fuldt elektrisk smelteovn.

Produktionen skal efter planen starte i december 2025 hos selskabets datterselskab i Selangor, Malaysia. Den nye teknologi kombinerer elsmeltning med vedvarende energi og kan reducere CO₂-udledningen med op til 90 procent sammenlignet med konventionelle fossile ovne. 

Annonce

Det oplyser Nippon Electric Glass i en pressemeddelelse.

- Lanceringen af verdens første masseproduktionslinje til farmaceutiske glasrør ved hjælp af en fuldt elektrisk ovn er en vigtig milepæl. Vi ser dette som et konkret skridt mod CO₂-neutrale forsyningskæder i den farmaceutiske industri, der gør det muligt for kunderne at vælge produkter, som både er af høj kvalitet og miljømæssigt ansvarlige, siger Masamori Wada, Vice President i Nippon Electric Glass.

Annonce

Virksomheden leverer i dag arsenikfrit, miljøvenligt borosilikatglas til medicinske beholdere som hætteglas, ampuller, fyldte sprøjter og patroner – produkter, hvor efterspørgslen stiger i takt med væksten i biopharma-industrien. NEG har i hovedsæde i Ōtsu i Japan, og har omkring 5.500 ansatte globalt og fremstiller blandt andet specialglas til elektronik, medicinsk emballage og avancerede industrier samt glasproduktionsudstyr.

Annonce

Særligt markedet for GLP-1-formuleringer til diabetes- og fedmebehandling vokser med omkring 33 procent årligt, drevet af efterspørgsel i Nordamerika, Europa samt i vækstmarkeder som Indien og Kina.

Med etableringen af den nye produktionsplatform sigter NEG mod at understøtte den globale vækst i behovet for avancerede og mere klimavenlige farmaceutiske emballageløsninger og dermed styrke forsyningssikkerheden i en hurtigt ekspanderende industri.

Annonce
Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|