23948sdkhjf

Falck vil monitorere patienter på afstand

Falck vil fremover monitorere patienter på afstand, så de bedst muligt kan træde til, når der er behov for det.

Det fortæller topchef Jakob Riis til Børsen.

Allerede nu har de succes med ordningen i Polen, hvor de monitorerer 10.000 patienter. På den måde kan Falck danne sig overblik over, hvornår syge mennesker bliver svimle, dehydrerede eller oplever stigende blodtryk, og så kan de køre ud og hjælpe personen, inden det bliver så slemt, at de skal på hospitalet.

- Armbåndet eller plastret måler de vitale parametre som temperatur, iltmætning og blodtryk, og sker der en ændring, så reagerer vi. Vi flytter bare behandlingen fra, at du ringer og har brug for hjælp, til at vi kan følge med løbende og se historikken og så reagere, inden det bliver så slemt, at du skal indlægges, siger Jakob Riis til Børsen.

Helt frivilligt

På sigt vil Falck gerne have samme ordning indført i Danmark, og lige nu er de gang med et testprojekt i Nykøbing Falster. 

Direktøren anerkender over for mediet, at der kan rejses tvivl om brugen af sundhedsdata fra patienterne, men understreger dog, at de har procedurer for at håndtere dataene.

Han lægger desuden vægt på, at tilbuddet skal være helt og aldeles frivilligt, således at patienterne selv kan opveje fordele og ulemper ved indsamling af data kontra den ekstra tryghed, som tilbuddet kan give.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063