En ny undersøgelse fra Danske Ældreråd viser, at ældrerådene oplever, at kommunerne prioriterer de økonomiske gevinster højest i forbindelse med indføring af velfærdsteknologi. Foto: Getty Images

Af Louise Gregersen 16. november 2023 08:22

Når kommunerne indfører teknologier som skærmbesøg, automatisk medicindosering og genoptrænings-apps, så sker det med særligt ét formål, som et flertal af landets ældreråd mener er for ensidigt.

Det viser en ny undersøgelse fra Danske Ældreråd, skriver organisationen i en pressemeddelelse.

I undersøgelsen har 73 ud af landets 98 ældreråd svaret, og af besvarelserne fremgår det, at 62 procent af ældrerådene oplever, at kommunerne vægter økonomiske gevinster eller frigørelse af ressourcer højest som argument for at indføre velfærdsteknologi.

– Der er akut mangel på arbejdskraft i ældreplejen, og mange kommuner begrunder den øgede brug af velfærdsteknologi med behovet for at frigøre ressourcer. Dette argument udgør også den primære begrundelse i Robusthedskommissionens anbefalinger om øget brug af velfærdsteknologi inden for sundheds- og ældreområdet, lyder det fra formanden for Danske Ældreråd, Inger Møller Nielsen i en pressemeddelelse.

Men det fokus tromler ofte et andet formål med velfærdsteknologi, som 77 procent af landets ældreråd mener er vigtigere, nemlig større livskvalitet for borgerne i form af eksempelvis større frihed og selvhjulpenhed.

– Økonomiske gevinster og velfærdsforbedringer udelukker selvfølgelig ikke hinanden. Ofte går de hånd i hånd, når det kommer til velfærdsteknologi. Men det er klart, at et ensidigt fokus på de økonomiske gevinster kan betyde, at man i mindre grad tager højde for borgernes ønsker og behov. Dette kan igen føre til mindre borgerinddragelse, færre ressourcer til implementering og til valg af teknologier, som nogle borgere oplever som en forringelse af servicen, siger Inger Møller Nielsen.

Robotstøvsugere som eksempel

Et eksempel på den vægtning peger Danske Ældreråd på er robotstøvsugerne, som en del ældreråd mener har en negativ påvirkning modsat de fleste andre velfærdsteknologier. Ældrerådene peger blandt andet på, at de er svære at betjene for nogle ældre, at kvaliteten af rengøringen bliver dårligere, og at den sociale kontakt med hjemmeplejen forsvinder. Desuden fremhæver Danske Ældreråd, at der er tale om tvang, og at det er en økonomisk belastning for mange ældre at skulle købe én.

- I bund og grund handler modstanden mod robotstøvsugere om, at den repræsenterer en teknologi, som tydeligvis indføres for at spare ressourcer, og som mange borgere oplever som en serviceforringelse, udtaler Inge Møller Nielsen i pressemeddelelsen.

- Hvis kommunen derimod ønskede at indføre robotstøvsugere for at skabe værdi for borgerne, ville de sandsynligvis lægge mere vægt på implementeringsindsatsen og borgerinddragelsen for at imødekomme modstanden, lyder det.

Generelt set er ældrerådene meget positive overfor indføring af velfærdsteknologi. 38 procent af rådene svarer, at de ønsker en større indsats med hensyn til at udbrede velfærdsteknologi inden for ældreplejen. 49 procent mener, at det nuværende niveau er passende.

Blandt de teknologier, som ældrerådene mener har gjort en positiv forskel, er: Telekonsultation, skærmbesøg, dosisdispenseret medicin, sårpleje via en skærm, genoptræning, telemedicin, tørre og skylletoiletter, sensorgulve, døgnrytmebelysning.