23948sdkhjf

Demant-frasalg godkendt

Efter længere tids postyr ser det nu ud til, at Demant kan lykkes med at skille sig af med implantatforretningen i Oticon Medical.

Tidligere har Demant forsøgt at sælge hele Oticon Medical til australske Cochlear, men det blev blokeret af konkurrencemyndighederne. Derfor ville man i stedet nøjes med at sælge høreimplantatforretningen til australierne, og den handel er nu godkendt af EU-kommissionen, skriver Medwatch.

Hos Demant har implantatforretningen gennem mange år været en dårlig forretning, fordi omsætningen har været lav og Demant har lovet livslang servicering på implantaterne.

Derfor kommer de til at give forretningsbenet til Cochlear gratis for at slippe for de årlige udgifter til de 20.000 patienter, der bruger løsningen, skriver Medwatch.

Derimod vil Oticon Medicals afdeling med benforankrede høreapparater fortsat være en del af forretningen fremover.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078