23948sdkhjf

Kühnau rykker ned, og Novo-folk topper på liste over mest magtfulde

Fagmediet Dagens Medicin har listet de 100 mest magtfulde personer i det danske sundhedsvæsen

Det er langt fra kun toppolitikere, der præger listen over de mest magtfulde personer i det danske sundhedsvæsen.

Også erhvervsfolk er taget med, og her er det særligt Novo Nordisk, der rangerer i toppen af listen. Således er den administrerende direktør Lars Fruergaard Jørgensen med i top fem med sin fjerdeplads, hvor han er rykket op fra plads 13 sidste år, og bestyrelsesformand for Novo Nordisk Fonden Lars Rebien Sørensen er på plads nummer syv, rykket op fra plads 10 sidste år.

Det er Dagens Medicin, der har kåret de 100 mest magtfulde personer i dansk sundhedsvæsen for 25. gang. 

Som nummer et på listen er indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), og selvom det måske virker mindre overraskende, så er det ifølge Dagens Medicin, første gang i 15 år, at en sundhedsminister indtager førstepladsen.

Lige efter Løhde kommer statsminister Mette Frederiksen (S) på andenpladsen, og herefter udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), der er kravlet op ad listen fra plads nummer 40 sidste år.

Formanden for Danske Regioner, Anders Kühnau (S), er rykket ned til plads 21 fra plads nummer otte på listen sidste år.

På listen finder man blandt andet også fagfolk fra sundhedssektoren, embedsfolk, ordførere, forskere og mediefolk, der alle har markeret sig i årets løb i relation til sundhedsvæsnet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11