23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på MedTechNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Hemmelig køber fundet til konkursramt gammakamera-producent

Danske DDD-Diagnostic, der tidligere på året gik konkurs, har fundet en køber

Da den nordsjællandske medico-virksomhed DDD-Diagnostic tidligere på sommeren gik konkurs, lød det fra kuratoren i konkursboet, Anders Hammer Hansen, at han var i dialog med potentielle køberemner.

Det er nu lykkedes, fortæller han. Men udover det har han ikke mange informationer, han kan dele.

- Jeg kan ikke sige så meget andet end, at vi har solgt aktiviteterne ud af konkursboet, siger Anders Hammer Hansen.

Dermed står det altså fortsat hen i det uvisse, hvem køberen er af medico-virksomheden, der havde sin storhedstid i 00'erne, er.

Kuratoren tilføjer, at "det kan være, de kommer på andre tanker, når der er faldet ro på."

Anders Hammer Hansen tror dog ikke, at køberen af gammakamera-producentens aktiviteter til evig til vil lykkes med at gå under radaren.

- Hvis man følger med, så finder man jo nok ud af det på et tidspunkt, siger han.

Konkurs længe undervejs

DDD-Diagnostic, der indtil konkursen holdt til i Hørsholm, gik konkurs i slutningen af juni, da selskabets ejer, den russiske rigmand Evgeny Tugolukov, ikke længere var i stand til at hælde penge i virksomhedens slunkne kasse, der var tømt efter mange års underskud.

Årsagen hertil var EU-sanktioner mod Rusland, der låste ejerens penge på russiske konti. 

Kuratoren har tidligere til Electronic-Supply fortalt, at de generelle problemer med at tjene penge på driften blandt andet hang sammen med, at afsætningen på amerikanske hospitaler gik i stå under pandemien, da "hospitalernes budgetter blev allokeret til covid-projekter."

I samme forbindelse fortalte kurator, at gælden i selskabet på daværende tidspunkt i juni i år var anslået til 68,5 millioner kroner.

DDD-Diagnostic har ikke leveret sorte tal siden 2008, og siden da har både israelske, tyrkiske og senest russiske ejere ikke formået at gøre medico-virksomheden økonomisk bæredygtig.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
BREAKING
{{ article.headline }}
0.099