Fotot: Jørgen Witved Aarhus Kommune

Aarhus Kommune har fået udarbejdet en analyse, der entydigt peger på, at kommunen bør omorganisere kommunens nødkaldsordning, men politikerne vil ikke ændre den. Det skriver TV2 Østjylland.

- Vi står med en nødkaldsordning i Aarhus i dag, som vi kan være trygge ved. Den er ikke perfekt, men den er udmærket, og vi kan være trygge ved den, siger Christian Budde (V) til TV2 Østjylland.

Nødkaldsordningen kom i fokus, efter TV2 Østjylland i januar kunne fortælle om 97-årige Tove Dreyer, der faldt i sin egen lejlighed. Seks gange trykkede hun forgæves på sit nødkald, og først efter syv timer fik hun hjælp af en medarbejder fra Aarhus Kommune.

Hun døde tre uger efter faldet, og nødkaldsordningen blev efterfølgende kritiseret af både Tove Dreyers efterladte, Ældresagen og FOA Aarhus.

I Aarhus er det nemlig de udkørende plejemedarbejdere, der skal finde tid til at håndtere nødkaldene mellem deres andre opgaver.

- Man skaber forstyrrelser hos medarbejderne, og det er jo ikke lagt ind i deres tidsplan. Det kan være forstyrrelser på et minut, men også halve og hele timer, sagde Jette Ohlsen, der er sektorformand for social- og sundhed hos FOA Aarhus, i januar.

Og udfordringen ved den aarhusianske nødkaldsordning var velkendt blandt politikerne. De blev allerede i juni 2021 præsenteret for en analyse, der sammenlignede nødkaldsordningerne i Aarhus, Aalborg og København.

I de to øvrige kommuner er ordningen organiseret med en telefoncentral, der modtager alle opkald, for ikke at forstyrre sosu-medarbejderne unødigt ofte.

- Aarhus bør justere nødkaldsordningen, så der enten frigives ressourcer til hjemmeplejen, der varetager nødkaldet, alternativt at Aarhus implementerer en model som i Aalborg og København, lød konklusionen i analysen.

Giver borgerne psykiske forstyrrelser

På grund af sagen om Tove Dreyer valgte rådmand for Sundhed- og Omsorg i Aarhus Kommune, Christian Budde (V), at fremskynde endnu en analyse af området, og det er den, der blev præsenteret for politikerne onsdag.

Heri er resultaterne ganske klare. Alle interviewede i rapporten ”anbefaler enstemmigt, at der etableres en central besvarelse af nødkald bemandet med sundhedsfaglige medarbejdere.”

- Konklusionen er, at den nuværende løsning, hvor alle nødkald besvares af udekørende medarbejdere, ikke er optimal. Løsningen udfordrer borgersikkerheden, giver medarbejderne mange psykologiske forstyrrelser i arbejdsdagen, og gør borgerne irriterede og utilfredse, står der i analysen.

Anderledes positivt er billedet ved en model, der minder om det, de har i Aalborg og København. Her vil alle opkaldene fra nødkald gå til en central, der herefter kan vurdere, om det er nødvendigt med et fysisk besøg, eller om det blot kan klares over telefonen.

- Det vil gøre det muligt for de udekørende at være nærværende i deres borgerkontakt, når de ikke skal forholde sig til nødkaldstelefonen samtidig. Borgerne vil ligeledes opleve en bedre kvalitet i besvarelsen, står der i analysen.

Men kvalitet koster. Analysen anslår, at det vil koste 3,5 millioner kroner ekstra årligt at operere med en bemandet central, og det er den primære årsag til, at Christian Budde (V) ikke er klar til at ændre model.

- Jeg kunne også godt ønske mig en bedre nødkaldsordning, det er der ikke nogen tvivl om. Den model, vi måler os op imod i København, er superinteressant, og den er bedre, end den vi har i Aarhus. Men der er også en økonomisk virkelighed, der hedder 3,5 millioner kroner, og jeg kan ikke finde de penge her og nu, slutter Christian Budde.