23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på MedTechNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Del siden
Kursus

Klimatilpasning og afløbsinstallationer i større byggeri

I alt DKK 1.500 ekskl. moms
Periode(r)
28. maj 2026 28. maj 2026

Regler, faldgruber og nye løsninger

Projekterer du afløbsinstallationer i større byggeri? Så ved du, at selv små fejl kan koste dyrt – i tid, penge og omdømme. Og med klimaforandringer, skærpede krav og nye materialer på markedet er kompleksiteten kun vokset.

Derfor inviterer Danvak til en intensiv fagteknisk eftermiddag for rådgivende ingeniører, entreprenører og øvrige fagpersoner, der arbejder med projektering, dimensionering og udførelse af vand- og afløbsinstallationer. Eftermiddagen giver et opdateret og praksisnært overblik over de centrale tekniske og regulatoriske forhold vedrørende afløbsinstallationer i og under bygninger samt klimatilpasningsløsninger i relation til større byggeri.

Eftermiddagen er tilrettelagt med henblik på at give deltagerne et aktuelt og praksisorienteret indblik i de gældende regler og lovkrav for afløbsinstallationer i og under bygninger, herunder en gennemgang af de mest udbredte fejl og opmærksomhedspunkter i projekteringsfasen. Deltagerne vil modtage konkrete anbefalinger vedrørende kvalitetssikring, kontrol, materialevalg og bæredygtighed.

Herudover vil der blive givet en faglig gennemgang af centrale emner inden for klimatilpasning, herunder håndtering af regnvand og terrænnært grundvand.

Der vil blive redegjort for såvel traditionelle som nyere løsninger samt for de dimensioneringsmæssige overvejelser vedrørende gentagelsesperioder, klimafaktorer og vandkvalitet, der bør indgå i projekteringen.

Som et nyt element på programmet præsenteres en AI-baseret tjeneste, udviklet af Rørcentret ved Teknologisk Institut, der har til formål at understøtte den projekterende i arbejdet med afløbsinstallationer og klimatilpasning.

Arrangementet omfatter desuden en guidet rundvisning i Teknologisk Instituts test- og demonstrationsfaciliteter, herunder forsøgshal, grøn væg-installation samt regnbedsanlæg.

Eftermiddagen giver dig mulighed for at stille spørgsmål, indgå i faglige dialoger, netværke og erfaringsudveksle.

 
Målgruppe
Rådgivende ingeniører (VVS/afløb), entreprenører inden for vand- og afløbsinstallationer, kommunale tekniske sagsbehandlere samt bygherrer og projektudviklere med ansvar for klimatilpasning og afløbsforhold i større byggerier.

 

Indhold

Afløbsinstallationer

Gældende regler og lovkrav for afløbsinstallationer i bygninger, herunder relevante bestemmelser i BR18 og DS 432
Identifikation af typiske projekteringsfejl og kritiske opmærksomhedspunkter ved dimensionering, tracéføring og faldforhold
Praktiske anvisninger til kvalitetssikring og kontrol af afløbssystemer i og under bygninger
Materialevalg: egenskaber, holdbarhed og bæredygtighedsvurdering af afløbsmaterialer (plast, støbejern, beton m.fl.)
Erfaringsbaserede cases fra Teknologisk Instituts rådgivnings- og testvirksomhed
 

Rundvisning

Guidet rundtur i Teknologisk Instituts faciliteter, herunder forsøgshal til test af installationskomponenter, Energy Flex husene (fuldskala testbyggeri), grøn væg-installation og regnbedsanlæg.

 

Klimatilpasning

Håndtering af regnvand: traditionelle og innovative løsninger til afledning, forsinkelse og nedsivning
Terrænnært grundvand: problemstillinger, undersøgelsesmetoder og tekniske løsninger
Kystsikring: relevante metoder og dimensioneringsgrundlag
Dimensionering af regnvandssystemer: valg af gentagelsesperioder, klimafaktorer og sikkerhedstillæg i henhold til gældende standarder og anbefalinger
Vandkvalitet: krav og hensyn ved lokal håndtering og udledning af regnvand
 

AI-tjeneste

Præsentation af en ny AI-baseret rådgivningstjeneste udviklet af Rørcentret, Teknologisk Institut, til understøttelse af projektering og dimensionering inden for afløb og klimatilpasning

Danvak
Gregersensvej 2
2630 Taastrup
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK45888177

Kontaktperson

TM
Tina Michelsen
Souschef
+45 72203102 tmi@teknologisk.dk

Undervisningsadresse

Teknologisk Institut
Gregersensvej
2630 Taastrup
Hovedstaden
Danmark
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|