Renovering af faldstammesystemer (Konference & Udstilling)
I alt DKK 2.500 ekskl. moms
Konferencen og udstillingen henvender sig specielt til rådgivende ingeniører og bygherrrer samt boligejere/boligselskaber, kommuner og entreprenører.
Renovering af faldstammer er et marked i hastig vækst. Gennem de senere år er der flere og flere boligforeninger, der står foran at skulle udskifte eller renovere deres faldstammer, fordi levetiden er ved at være opbrugt. Det stigende marked har medvirket til, at der er kommet fl ere alternative muligheder på markedet for renovering i stedet for en traditionel udskiftning.
Når en boligforening skal vælge mellem en traditionel udskiftning eller en af de alternative renoveringsmetoder, skal det være muligt at sikre sig, at den/de alternative metoder har en kvalitet, der kan måle sig med en traditionel udskiftning. Der findes hverken danske eller internationale standarder, der beskriver hvilke krav, der bør stilles til en renoveringsmetode. Der er heller ingen generelle regler om forundersøgelser, eller krav til den færdige renovering. Bygherren har derfor meget vanskeligt ved at sikre sig, at kvaliteten af det udførte arbejde er i orden.
Entreprenørerne og leverandørerne af de forskellige metoder til renovering af faldstammer har sammen med Rørcentret og Hartvig Consult udarbejdet en anvisning, der fortæller om de forskellige renoveringsmetoder. Grundejernes Investeringsfond har været med i finansieringen af projektet.
Anvisningen beskriver lovgivningen, der knytter sig til faldstammerenovering som alternativ til en traditionel udskiftning, de forskellige metoder der anvendes samt hvilke krav og prøvninger, der bør kræves som dokumentation af renoveringssystemernes kvalitet.
Sammen med konferencen arrangeres en lille udstilling, hvor producenter på området inviteres til at udstille deres produkter og til at fortælle om installation m.v. Her bliver der mulighed for at diskutere funktion og praktiske erfaringer med de enkelte entreprenører/leverandører.