23948sdkhjf

Hvorfor sager som Tirsdalen-sagen er umulige at forudsige og undgå

Under Tirsdalen-sagen, hvor Susanne Hein Kristensen blev dømt til 16 års fængsel for drabsforsøg, var det Retslægerådets vurdering, at hun har en histrionisk personlighedsforstyrrelse. Her forklarer chefpsykolog på retspsykiatrisk afdeling på Sct. Hans, Tine Wøbbe, hvad der er den histrioniske personlighedsforstyrrelses kerne, og hvorfor plejehjemsledere og lægmænd ingen mulighed har for spotte personlighedsforstyrrelsen på forhånd.

I Tirsdalen-sagen bad specialanklager Jesper Rubow om, at Retslægerådets vurdering af Susanne Hein Kristensen blev fremlagt. Forsvarer Henrik Garlik forsøgte at forhindre det. Hans bekymring var, at resultatet af mentalerklæringen ville påvirke nævningenes vurdering af skyldsspørgsmålet.

Anklageren fik sin vilje. Hein Kristensen lider af en histrionisk personlighedsforstyrrelse. To forsvundne faderfigurer i barndommen, et nedbrændt hus og alvorlige sygdomsforløb for både den tiltalte og hendes mand kan have bidraget til personlighedsforstyrrelsen, således Retslægerådet.

Hvis Susanne Hein Kristensen virkelig har en histrionisk personlighedsforstyrrelse, hvorfor har ingen opdaget det, før det gik galt?

- At diagnosticere personlighedsforstyrrelser hører specialister i psykiatrien til, siger Tine Wøbbe. 

Hun er chefpsykolog på Psykiatrisk Center Sct. Hans, afdeling R. R står for retspsykiatri. Wøbbes arbejde består i at behandle de psykisk syge mennesker, som har udført de farligste kriminelle handlinger, man kan tænke sig. Fælles for dem er, at deres sindslidelse er af en sådan karakter, at de er uegnede til almindelig straf.

- Egentlig skal praktiserende læger og andre beslægtede professioner også være yderst påpasselige med at diagnosticere personlighedsforstyrrelser. At stille en korrekt diagnose kræver indgående kendskab til det psykiatriske diagnosesystem og hele personens baggrundshistorie, siger Tine Wøbbe.

Den histrioniske personlighed

Den histrioniske personlighedsforstyrrelse har helt specielle karakteristika, som for den utrænede kliniker kan være vanskelige at adskille fra andre relaterede personlighedsforstyrrelser, forklarer Tine Wøbbe. Nedenunder diagnoseetiketten gemmer sig stor kompleksitet.

- Den histrioniske personlighedsforstyrrelse kan være drevet af drama og spænding. Patienterne kan også tale om følelser, men de mærker og lever dem ikke på samme måde som de fleste andre. Det giver mening, at man ser den histrioniske personlighedsforstyrrelse hos personer, som måske ikke svinger følelsesmæssigt så meget som personer med borderline. 

- Når man taler om følelser med en person med en histrionisk personlighedsforstyrrelse, virker de mere sammenhængende og mindre svingende end en person med en borderline-diagnose, men samtalen er stadigt underligt hul. Den almindelig dybde mangler, siger Tine Wøbbe.

Hvad betyder histrionisk?

Histriō betyder oprindelig en scenekunster eller skuespiller på latin.

Fra midten af af 1700-tallet anvendes tillægsordet histrionisk, og her betegner ordet skuespilpræstationer, som er stærkt dramatiske og følelsesbetonede. Melodramaet, hvor skuespillere optræder med overdreven gestikulation og følelsesgengivelse, er en parallel. Tænk på den dånende heltinde ved første syn af skuespillets helt. 

I samme periode begynder 'histrionisk' at blive anvendt uden for scenekunsten og betegner en generel overdreven og derfor uægte præsentation af følelser.

I 1968 bliver den histrioniske personlighedsforstyrrelse officielt en psykiatrisk diagnose. Dette år udkom DSM-II, Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, som er den offcielle amerikanske fortegnelse over psykiske lidelser. 

Klide: Novais. F., et. al.: Historical roots of histrionic personality disorder, Frontiers in Psychology 2015

Samtidig har en person med en histrionisk personlighedsforstyrrelse et behov for beundring, som kan minde om narcissisme.

- Der er et behov for beundring, og det kan blive lidt smånarcissistisk, uden der er tale om rigtig narcissisme. Der er et behov for at føle sig og blive set på som noget særligt, fortæller Tine Wøbbe om den histrioniske forstyrrelse af personligheden.

Vi har alle en smule

En anden fare er, at man som privatperson diagnosticerer sig selv eller andre. Privatdiagnosticering er blandt andet risikabelt, fordi ingen har en fuldstændig entydig personlighed i alle situationer livet igennem. Og alle personligheder er tonet forskelligt inden for rammerne af det normale, forklarer Tine Wøbbe.

- Det er nemt at genkende sig selv i en personlighedsforstyrrelsesdiagnose, for vi har alle sammen noget af det i os i varierende grad, siger den retspsykiatriske chefpsykolog.

- Det kan udmærket være sådan, at en person har en lidt mere emotionel ustabil personlighed, en anden er måske lidt mere ængstelig. Vi har alle facetterne i os. Men når man har en personlighedsforstyrrelse, har man for meget af et træk på tværs af tid, sted og relationer, siger Tine Wøbbe.

Vi mennesker bliver alle nervøse i sociale situationer, og vi kan alle på en dårlig dag overdramatisere det moralsk forkastelige i en tom mælkekarton i køleskabet. Men for de fleste er det enkeltforteelser, ikke følelser som gennemsyrer vores liv og handlinger.

Altså, hvis man læser om personlighedsforstyrrelser på nettet, og derefter gransker egen livshistorie, kan alle finde situationer og handlinger, som falder inden for diagnosernes rammer. Andet er stort set uundgåeligt, fortæller den retspsykiatriske chefpsykolog.

- Næsten alle mennesker foretager handlinger, der falder indenfor spektret af personlighedsforstyrrelser. Men de er oftest situationsbestemte. Man har en dårlig periode i sit liv, måske en dårlig kæreste, en dårlig økonomi, hvad som helst, og det påvirker os. I sådan en periode kan man udmærket opfylde betingelserne for en personlighedsforstyrrelse uden at have en, siger Tine Wøbbe.

Derfor har den pligtopfyldende plejehjemsleder ingen mulighed for at spotte en problematiske personlighedsforstyrrelse før eller under en ansættelse på en pålidelig måde.

Chefpsykolog Tine Wøbbe fortæller, at præcis det samme gør sig gældende for mange af dem, som vi normalt betegner som hårdkogte kriminelle.

- En del i det kriminelle miljø har en ekstrem antisocial adfærd, men hvis man fjerner dem fra det kriminelle miljø eller det hårde opvækstmiljø, så ændres adfærden. Behovet for at være antisocial er ikke længere til stede. Man kan også sige det sådan, at rigtige psykopater er der ikke så mange af, men der findes mange psykopatiske handlinger.

Sjælden personlighedsforstyrrelse

Den histrioniske personlighedsforstyrrelse i Tirsdalen-sagen er faktisk en af de sjældnere personlighedsforstyrrelser, forklarer Tine Wøbbe.

- Den histrioniske personlighedsforstyrrelse er ikke så hyppig. Det er meget lettere for kvinder at få en borderlinediagnose. På Sankt Hans har vi et retligt afsnit, hvor vi som det eneste sted i landet kun har kvinder. På den baggrund kan jeg med rimelighed sige, at den histrioniske personlighedsforstyrrelse ikke er hyppigt forekommende i lukket retspsykiatrisk regi.

Derfor kan diagnosen glide mellem sprækkerne. Der er større sandsynlighed for, at mennesker med den histrioniske personligforstyrrelse lever blandt os, uden at de opdages.

- I klinisk sammenhæng kan der være vanskeligheder med at spotte den histrioniske personlighedsforstyrrelse, og man kan måske også komme til at underkende, hvilke handlinger personen med den histrioniske personlighedsforstyrrelse under særlige omstændigheder potentielt kan udføre ud af desperation, slutter retspsykiatrisk chefpsykolog Tine Wøbbe.

Tine Wøbbe

Tine Wøbbe (f. 1974) er en af landets førende retspsykologer og chefpsykolog på Psykiatrisk Center Sct. Hans samt ekstern lektor ved Københavns Universitet.

Tine Wøbbe er sammen retspsykiater Mette Brandt-Christensen forfatter til den anmelderroste bog ”Forbrydelsens sind,” som udkom i marts sidste år. Her gennemgår og klarlægger Wøbbe og Brandt-Christensen sammenhængen mellem psykisk sygdom og kriminalitet i en række sager fra det virkelig liv.

Derudover er Tine Wøbbe ekspert i diagnostik, udredning og behandling af psykopati.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093