23948sdkhjf

Korte nyheder fra kommuner og regioner

5 millioner kr. til luksus-klippekort i Guldborgsund (23. dec.)

Guldborgsund Kommune har afsat 5 millioner kroner til en bedre bemanding i ældreplejen, så den allerede eksisterende klippekortsordning kan understøtte borgerne yderligere i at deltage i sociale aktiviteter. Sigtet er at mindske ensomhed blandt ældre. Læs mere om Guldborgsunds luksus-klippekortsordning her.

8 millioner kr. til lighed i sundhedsvæsenet i Region Midtjylland (23. dec.)

Region Midtjylland ønsker et mere lige sundhedsvæsen, og derfor har regionen besluttet at oprette ‘Fonden til mere Lighed i sundhed’. De samlede fondsmidler er 8 millioner kroner. Læs regionens pressemeddelelse her.

4,2 millioner kr. til demensstrategi i Assens Kommune (22. dec.)

Assens Kommune har tidligere modtaget 4,2 millioner kroner fra Socialstyrelsens 42 millioner kroner store pulje til styrkelse af et demensvenligt samfund. Den 22. december vedtog kommunalbestyrelsen en demensstrategi, og kommunen har blandt andet planer om opstart af en demenscafe og afholdelse temaaftener. Læs her.

1 million kr. fra Trygfonden til Slagelse i indsatsen mod ensomhed (20. dec.)

Slagelse Kommunes Center for Sundhed og Ældre har modtaget 902.500 kr. fra Trygfonden til en indsats, som skal få flere ældre ind i fællesskaber. Indsatsen løber i 2023 og 2024 og skal være med til at skabe flere gode leveår med høj livskvalitet for borgere 65+. Læs her.

430 millioner kr. stort indkøbsfællesskab i Midt- og Sydjylland (20. dec.)

Et nyt indkøbsfællesskab mellem Region Midtjylland, Region Sydjylland og kommunerne i de to regioner skal i fremtiden indkøbe stomi-produkter. Over en 4-årig periode skal der indkøbes stomiprodukter for 460 millioner kr. Læs om indkøbsfællesskabet her.

Antallet af friplejeboliger fordoblet på 4 år, men fra lavt niveau (21. dec.)

Antallet af ældre i friplejeboliger er vokset med 850 personer fra 2018 til 2022, hvilket svarer til en fordobling på fire år. Der er 1702 friplejeboliger i Danmark i 2022. Til sammenligning er der knap 40.000 ordinære plejeboliger i Danmark. Læs hele DI’s analyse her.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062