23948sdkhjf

Totalrenovering af Margrethelund begynder i 2021

Den gennemgribende renovering af plejehjemmet Margrethelund i Dronninglund er nu inde i en fase, hvor udbuddet af totalentreprisen skal sættes i gang. Det skriver Nordjyske.

Indretningen af de mange boliger er blevet godkendt på seneste ældreomsorgsmøde og forarbejdet til EU-udbuddet blev afleveret til Kuben Management, der står for det endelig udbudsmateriale.

Plejehjemmet kommer til at rumme tre typer boliger. Demens- og aflastningsboliger, aflastningsboliger og almindelige plejeboliger.

- Med den her renoveringen kommer Margrethelund til at være i en stand, som vi kan være bekendt og med gode arbejdsforhold. Tidligere har der være problemer i forhold til toiletter og lifte, som ikke har kunnet gå hele vejen igennem boligen, og det kommer til at være muligt nu, og der vil være en god vendediameter, så man nemt kan hjælpe borgeren, siger Ole Jespersgaard til Nordjyske.

Desuden skal vinterhaven centralt i centeret nedlægges, og der vil komme flere aktivitetsrum og faciliteter til brug for alle beboer på Margrethelund.

Det tager mellem tre og fem år før plejehjemmet er totalrenoveret. Første spadestik skal tages i 2021.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.143