23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på MedTechNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Alle plejehjem i Køge får fast læge

Køge Kommune kan nu melde ud, at alle ni plejehjem i kommunen har fået egen læge tilknyttet.

Det sker fra 1. maj.

Borgere på kommunens ni plejehjem kan dermed vælge denne læge og blive tilset i eget hjem. Ordningen er naturligvis frivillig for borgerne på plejehjemmene, der også har mulighed for at beholde den læge, de har i forvejen.

Tilbage i 2018 fik de første plejehjem egen læge, og erfaringerne herfra viser, at borgerne ofte vælger ordningen.

Desuden er plejehjemmene glade for den faste tilknytning til den samme læge, der giver mulighed for tæt faglig sparring.

- Det giver rigtig mange fordele, når et plejecenter har en fast kontakt til samme læge. For borgerne er det trygt, at det er den samme læge, der kommer hver gang, og at lægen kommer i borgerens hjem. For personalet bliver det nemmere at følge op på problemstillinger, som man løbende drøfter, ligesom det tillidsforhold, der bliver skabt, har stor betydning for det daglige arbejde med sundheden hos borgerne, siger Bent Sten Andersen (DF), der er formand for Ældre- og Sundhedsudvalget.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|