• Den 25. september 2018 dør en 70-årig mandlig beboer på Plejecenter Thorshøj i Holstebro. Branden opstod, da der gik ild i den stol, plejehjemsbeboeren sad i.
• Søndag den 29. oktober afgår en 49-årig demensramt mand ved døden på Marienlund Plejecenter i Silkeborg. Ifølge politiet er branden formentligt opstået på grund af rygning i sengen.
• Den 16. april 2019 mister en 52-årig kvinde livet på Omsorgscenter Tolleruphøj. Kvinden havde levende lys tændt i lejligheden. Det var lemfældig omgang med de levende lys, der var årsag til branden.
• Den 25. april 2019 udbrød en brand på Vorup Plejehjem i Randers Kommune. En 80-årig mand går bort efter indlæggelse med svære forbrændinger. Branden opstod, da den 80-årige mand, der var kørestolsbruger, havde forsøgt at tænde sin pibe. Ved en fejl fik han sat ild til sit tøj.
• Den 15. oktober 2019 omkommer en 80-årig kvinde som følge af sine kvæstelser efter en brand i en plejebolig i Beringshaven i Holstebro. Kvinden ryger en cigaret, da hun taber nogle gløder i sit skød. Kvinden havde et forklæde på, der skulle sikre mod brand, men alligevel gik det galt.
• Den 26. oktober 2019 mister en 77-årig kvinde livet på et plejehjem på Østerbro i København. Årsagen var en glødebrand i en sofa på kvindens værelse.