23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på MedTechNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Borgerne får sved på panden til træningen i Esbjerg

I Esbjerg har man gode erfaringer med holdtræning til hjemmeboende borgere med demens i let til moderat grad.

Fysisk aktivitet er med til at vedligeholde konditionen, muskelstyrken og balancen - tre ting, som er vigtige for at bibeholde evnen til at udføre meningsfulde aktiviteter i hverdagen.

Sådan lyder det fra Malene Skouboe, der er fysioterapeut og arbejder som demensfaglig projektleder i Esbjerg Kommune.

I Esbjerg har man blandt andet for nogle år siden startet et holdtræningstilbud til hjemmeboende borgere med demens i mild til moderat grad, fortæller hun.

- Vi har hold kørende løbende, og man kan komme uden visitation. Det foregår to gange om ugen i halvanden time, og det er træning med hård intensitet, så der er fuld knald på, siger hun.

Erfaringerne herfra viser, at borgere og deres pårørende kan opnå øget livskvalitet ved at træne sammen med andre på et hold og deltage i et socialt netværk.

Sammen med Fanø og Varde kommuner har Esbjerg også netop åbnet et nyt rådgivnings- og aktivitetscenter, hvor yngre mennesker med demens kan mødes og lave aktiviteter og for eksempel gå ture sammen.

- Det er vigtigt, at vi skaber nogle rammer for mennesker med demens, så de kan fortsætte med at være fysisk aktive i deres nærmiljø. Og det kan vi gøre både ved at have nogle tilbud men også ved at tage vores pårørende med til de aktiviteter, der er rundt om i kommunen, fortæller hun.

Malene Skouboe holdt oplæg på Sundhedsstyrelsens temadag om fysisk og aktivitet og træning til mennesker med demens, hvor der var fokus på den nye træningsguide.

- Der er rigtig meget god information at hente i den træningsguide, og jeg kan kun opfordre til, at man går ind og kigger på den, siger hun.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156|