23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på MedTechNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Beboerne var med til rejsegilde på Tornhøjgård

Der var pølser, taler og højt humør, da der fvar rejsegilde på det nye botilbud i Aalborg Øst

Byggeriet af Tornhøjgård i Aalborg har nået endnu en vigtig milepæl. I sidste måned kunne man nemlig fejre rejsegilde på det nye botilbud med 32 boliger til mennesker med udviklingshæmning.

De kommende beboere har været inddraget tæt i planlægningen af botilbuddet. De er både blevet interviewet og har deltaget i workshops og haft besøg af antropologer, som har dokumenteret deres liv, hverdag og tanker om den gode tilværelse.

- Borgernes stemme har været det styrende for hele byggeprocessen, fortæller Jesper Terp Laursen, leder af botilbud i Aalborg Kommune.

Blandt andet har de kommende beboere ønsket, at der skal være nogle rum, hvor man eksempelvis kan høre høj musik, være kreativ eller bare sidde og hygge.

- Det har været meget kendetegnede for byggeriet, at borgerne har ønsket nogle funktionsrum, hvor de mere kan vælge til og fra frem for partout at skulle være en del af et fællesskab, forklarer han.

Pårørende og personale har også været inddraget i byggeprocessen, og det samme har lokalsamfundet, fordi det nye botilbud skal være en naturlig og integreret del af lokalområdet.

De kommende beboere og deres pårørende var også med til at fejre rejsegildet på Tornhøjgård.

- De glædede sig meget til at komme ind og se deres kommende hjem. De var rundt og kigge på byggeriet, og der var pølser og taler, det var en rigtig dejlig dag for borgerne, siger han.

Tornhøjgård skal erstatte fire botilbud i kommunen.

- Mange af de kommende beboere kommer fra nogle ældre og lidt mindre tilbud, og de ser meget frem til sådan nogle jordnære ting som at have sin egen lejlighed, hvor de kan invitere folk ind, og at kunne lukke døren ind til sin lejlighed og have sit eget privatliv, fortæller Jesper Terp Laursen.

Det forventes, at de første beboere kan flytte ind på Tornhøjgård i februar 2019.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.188|