23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på MedTechNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Studerende byder op til dans

En gruppe idrætsstuderende fra Aalborg Universitet har udviklet et faldforebyggende danseprogram til ældre - dansen giver styrke i benene og bedre balance

Kan man mindske risikoen for fald hos ældre ved hjælp af dansetræning?

Det har en gruppe studerende fra idrætsuddannelse på Aalborg Universitet undersøgt som led i et studieprojekt.

- Dans er meget alsidigt, og det kan tilpasses præcis til målgruppen. Du kan blandt andet tilføje en masse styrke, balance og vendinger, forklarer idrætsstuderende Laura Borg.

I forbindelse med projektet overtog de fem studerende et dansehold hos Aalborg SeniorSport med 25 kvinder i alderen 62 til 72 år. Kvinderne dyrker i gennemsnit allerede fem timers fysisk aktivitet om ugen.

- Det er lidt en ny tilgang, for der er lavet mange projekter med ældre, som allerede er i høj risiko for fald, men der er aldrig rigtig nogen, der har undersøgt, om man kan have en effekt på ældre, som allerede er aktive, siger hun.

De studerende har udviklet et faldforebyggende danseprogram med blandt andet masser af latinamerikanske dansetrin, fordi latinamerikansk dans har fokus på vendinger, hvilket hjælper på den dynamiske balance, forklarer Laura Borg. Danseprogrammet indeholder også flere øvelser, hvor man bøjer knæene, så man forbedrer styrken i benene. Og så har dansen et højt tempo, så konditionen også bliver forbedret.

- Vi sørger for at tilføje noget musik, som de er vilde med, så de har lyst til at give den gas. Det er især 60’er musik, som de kender fra ungdommen, og de elsker det simpelthen, fortæller hun.

Signifikant forbedring

Projektet varede i syv uger, og der var dansetræning én gang om ugen.

Før og efter projektet blev deltagerne testet i forhold til muskelstyrke, dynamisk balance og kondition.

- Vi så en forbedring i de tre test, vi lavede fra start til slut. I alle tre test var de blevet signifikant forbedret, fortæller Laura Borg.

I en test, hvor man skal rejse sig og sætte sig så mange gange som muligt fra en stol på 30 sekunder, gik deltagerne eksempelvis fra 18 gentagelser til 20 gentagelser. Og i en anden test, hvor man tager tid på hvor hurtigt man kan rejse sig fra en stol og gå rundt om en kegle og sætte sig igen, slog de næsten et halvt sekund af tiden.

- Det var lidt overraskende, at vi kunne se så store forbedringer hos en gruppe ældre, som i forvejen er meget aktive. Det er en indirekte test, men den giver en formodning om, at deres muskelstyrke, balance og kondition er blevet bedre, siger hun.

Hvad kan I bruge resultaterne fra projektet til?

- Det er muligt, at man også kan bruge den her dansetræning til andre målgrupper. Vi har spurgt deltagerne, om de synes, træningen var svær, og de synes ikke, det var super svært, så måske kan man lave samme form for træning med grupper af ældre, som ikke er helt så aktive, forklarer Laura Borg.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.172|instance-web04