23948sdkhjf

Styrelsen for Patientsikkerhed: Nej! Vi deler ikke oplysninger

Sådan beskyttes oplysninger fra rapporterede utilsigtede hændelser.

Hvordan håndteres oplysninger i rapporterede utilsigtede hændelser? Iværksætter styrelsen tilsyn på baggrund af oplysninger fra utilsigtede hændelser?

Sådanne spørgsmål skal Styrelsen for Patientsikkerhed af og til svare på. 

Og nu ser de sig nødsaget til offentligt at forklare, hvor vigtigt det er at sikre, at oplysninger fra rapporterede utilsigtede hændelser ikke indgår i blandt andet personalesager og klagesager. For at sætte fokus på beskyttelse af de oplysninger, der lander på styrelsens bordudsendte man i starten af januar en orientering til samtlige landets kommuner og regioner om, hvordan de skal håndtere rapporterede utilsigtede hændelser.

"Rapporteringsordningen for utilsigtede hændelser er en hjørnesten i arbejdet med patientsikkerhed i Danmark. Det er et grundlæggende princip i rapporteringsordningen, at systemet er sanktionsfrit, og at oplysninger om rapportør og hændelse skal beskyttes," 

Styrelsen for Patientsikkerhed skriver i en pressemeddelelse, at ingen oplysninger fra rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser (Dansk Patientsikkerhedsdatabase, DPSD) bliver brugt i tilsynssager i Styrelsen for Patientsikkerhed.

"Der er vandtætte skotter mellem det sanktionsfri system for rapportering af utilsigtede hændelser og styrelsens sanktionerende arbejde med tilsyn og klager. Kommunerne og regionerne anonymiserer i øvrigt personoplysninger og personhenførbare oplysninger i rapporterne, før de videresendes til Styrelsen for Patientsikkerhed via sagsbehandlerbrugerfladen i DPSD," skriver styrelsen.

Styrelsen for Patientsikkerhed samarbejder i øjeblikket med Kammeradvokaten om at udarbejde en guide til regioner og kommuner om, hvornår og på i hvilket omfang der kan gives aktindsigt i utilsigtede hændelser. Guiden skal støtte kommuner og regioner i deres arbejde med at beskytte oplysningerne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.448